Hvordan bliver alle elever på SOSU-uddannelserne bedre til fagsprog, uanset de sproglige forudsætninger, de kommer med? På SOSU H i Storkøbenhavn og Nordsjælland får alle undervisere nye redskaber til at aktivere og udvikle elevernes sprog.

Tænk på dine elever – hvordan kan du starte et fagligt forløb med en fælles oplevelse? Du kan fx bruge ”Pyramiden” – tænk, tal, del. Først giver du eleverne tid til at tænke, gerne på eget sprog. LDerefter skal de tale med hinanden, denne gang skal det være på dansk. Og til sidst skal de dele deres svar med resten af holdet.

Øvelsen er hentet fra det materiale, som underviserne på SOSU H blev præsenteret for, da de i efteråret var på kursus i sprogudvikling. Formålet var at give alle undervisere nogle flere redskaber til at hjælpe eleverne til at bruge sproget aktivt. Det gælder, uanset om de underviser i dansk, naturfag eller det sammenhængende borger- og patientforløb.

“Mange elever har brug for at øge deres dansksproglige kompetencer. Det handler ikke om etnicitet, eller hvor man kommer fra, men at eleverne har brug for at udvikle deres sprog. Og i dag har vi flere elever, der ikke har dansk som modersmål end tidligere. Så vi hørte fra mange undervisere, at de manglede nogle greb og redskaber til at få fat i de flersprogede elever,” fortæller projektleder Elisabeth Storm Sandorff, som er ansvarlig for projektet.

Noget hun selv kan genkende fra sin tid som underviser. “Jeg har selv oplevet, at det var et område, der drillede. Jeg vidste ikke, hvordan jeg nåede de elever. Jeg kunne være i tvivl, om de forstod mig og være bekymret over, at de ikke var tilstrækkeligt sprogligt aktive i undervisningen. Det er også det, andre undervisere oplever.”

For nogle elever handler det om i første omgang at aktivere et passivt hverdagsdansk, fordi dansk ikke er modersmålet. Men for alle elever drejer det sig om at bevæge sig fra hverdagssprog til fagsprog. Hvad betyder apopleksi eller rehabilitering? Og hvordan kommunikerer eleverne bedst med de borgere, de skal hjælpe? Det skal naturligvis sidde på rygraden på dansk, når uddannelsen til SOSU-hjælper eller SOSU-assistent er i hus. Derfor er den sprogudviklende undervisning heller ikke forbeholdt flersprogede elever. Alle elever i klassen kan have gavn af den.

Kursus til gavn for alle

Sammen med kolleger på SOSU H videreudviklede Elisabeth Storm Sandorff et kursus, de havde fulgt på Københavns Professionshøjskole. Det blev til et todages kursus, som blev tilbudt alle undervisere. Foreløbig har omkring 240 undervisere på skolen deltaget i “Broen til fagsproget”. Det har givet underviserne nye metoder og redskaber til at støtte eleverne sprogligt. Kurset baserer sig på “Bro-modellen”– forforståelse, introduktion til fagsprog, bearbejdning og præsentation og feedback – udviklet af lektor Helene Thise fra KP.

“Det sprogudviklende er netop at stilladsere for eleverne og støtte dem så meget som muligt, så de tør sige noget. I første omgang handler det om, at de er så sprogligt aktive som muligt på deres niveau fra det sekund, de møder ind på skolen. Så kan vi langsomt rykke dem videre fra hverdagssprog til fagsprog,” siger Elisabeth Storm Sandorff.

Underviserne på kurset blev udsat for en hel masse øvelser og aktiviteter, som de efterfølgende skulle bruge overfor eleverne. De har bl.a. arbejdet praktisk med øvelser som “Pyramiden” ovenfor. Den kan bruges til at få flere elever til at sige noget i timerne. De har også lært en klippeøvelse, hvor vejledningen til rengøring af en protese klippes i stykker. Så skal eleverne i grupper i fællesskab sætte vejledningen sammen igen. Her skal sproget bruges aktivt, når der skal argumenteres for den rigtige rækkefølge.

En øvelse kan også være hjælp til sætningsstartere. Hvordan kan eleven indlede en samtale med en borger, der fx skal forflyttes? Eleverne får forslag til, hvad de kan sige og så øver de det i fællesskab. Så har de noget at arbejde videre med, når de kommer ud i oplæring.

“Vi forventer ikke, at underviserne går hjem og gør det hele i deres undervisning, men at de bruger nogle af metoderne. Det kan være i forhold til differentiering, for at skabe afveksling og for at få flere elever i gang med at tale. Det vigtige er, at øvelserne bliver integreret i den måde, de underviser på i forvejen. Så det er i virkeligheden at forfine deres egen undervisning med et sprogligt perspektiv. For nogle undervisere er det meget nyt at arbejde på den måde, mens det for de fleste er sådan: Det giver jo mening at bruge metoderne, når jeg skal arbejde på at nå den stille, flersproglige elev eller finde ud af, om eleven har forstået, hvad jeg har sagt,” tilføjer Elisabeth Storm Sandorff.

Ressource fremfor mangel

Hendes kollega Manolis Menelaos Marinos har også undervist i sprogudviklende undervisning og han oplever, at kurset har forandret en del underviseres opfattelse af eleverne.

“Som undervisere har vi fået et andet syn på det at være flersproget og dermed disse elevers ressourcer, når vi bruger de nye redskaber og tænker sproget mere aktivt ind i vores undervisning. Vi er blevet mere bevidste om, at eleverne kan rigtig meget, men at de bare har manglet sproget til at udtrykke og vise det,” siger Manolis Menelaos Marinos.

På kurset italesatte underviserne direkte forskellen på at fokusere på ressourcer fremfor mangler hos eleverne. Så i stedet for at se på de begrænsninger, der ligger i at skulle jonglere med flere sprog, skal alle undervisere arbejde på, at modersmål og det danske sprog styrker hinanden.  

Manolis Menelaos Marinos er selv vokset op i en flersproget familie, da hans far var græker og moren dansk. Det gør det efter hans opfattelse nemmere at sætte sig ind i, hvordan både elever og undervisere kan opleve det at skulle håndtere flere sprog på én gang.  

“Det kan i høj grad handle om, at underviserne først efter kurset bliver opmærksomme på nogle nuancer i det danske sprog, som har stor betydning for nogen, der kommer med et andet sprog. Det er ofte en tavs viden, hvis man har dansk som modersmål,” siger han og tilføjer, at kurset måske i første omgang kan give underviserne en følelse af, at deres job er blevet sværere.

“Når underviserne bliver bevidste om, at de kan rammesætte undervisningen på nye måder, åbner det også for at skulle træffe nogle valg. Så på den ene side kan man sige, vi gør det i virkeligheden mere komplekst at være underviser, for der er flere valg, der skal træffes. På den anden side får de nogle metoder og redskaber, som de kan vælge mellem i mødet med eleverne.”

Oplæringen er også med

På SOSU-uddannelserne er samspillet mellem skole og oplæring afgørende, så på SOSU H har de også haft fokus på at lade sprogindsatsen smitte af på oplæringen. Og her har Manolis Menelaos Marinos kunnet binde indsatserne sammen, da han også underviser på oplæringsvejlederuddannelsen. Her er sproglig udvikling også et tema.

Det handler i høj grad også om at give oplæringsvejlederne konkrete redskaber til sprogudvikling. Det kan være at foreslå, at der udarbejdes en plakat, som sættes op på oplæringsstedet med de vigtigste fagbegreber, ord og sætninger, som eleverne skal lære på det konkrete oplæringssted. Hvert oplæringssted har sit eget fagsprog, eftersom der er stor forskel på at være elev i psykiatrien, et plejehjem eller hjemmeplejen.

Basisuddannelsen for oplæringsvejledere på SOSU-området er 11 dage i AMU-regi. Manolis Menelaos Marinos har sammen med en række andre fagfolk netop været med til at revidere uddannelsen. Den har nu et stort fokus på elevforudsætninger i bred forstand, hvor den sproglige dimension er et element. Og som supplement er der netop udviklet et nyt kursus på to-tre dage, der handler om sprogudviklende metoder, som udbydes første gang i 2025.

Underviserne bag

Elisabeth Storm Sandorff: Jeg har været ansat på SOSU H i 13 år, hvor jeg har undervist i cirka 10 af dem, primært på SOSU-assistentuddannelsen. Nu er jeg projektansvarlig i Center for uddannelsesudvikling og kvalitet, som er et tværgående center. Her arbejder jeg med implementering af sprogudviklende undervisning og projekter om sprog generelt og er også ansvarlig for skolens deltagelse i DM i Skills.

Manolis Menelaos Marinos: Jeg har været ansat knap halvandet år på SOSU H. Jeg er uddannet fysioterapeut og har en master i voksenuddannelse og har undervist i mange år på bl.a. fysioterapeutuddannelsen. Jeg er ansat i kompetencecenteret på SOSU H, hvor jeg arbejder med AMU og oplæringsvejlederuddannelsen og fik mulighed for at komme med på det her projekt, da sprog har min store interesse.