Både kommuner og deltagere i Midt- og Vestjylland er begejstrede for ”Godt på vej til SOSU”, som SOSU-skolen står for. Kommunerne får motiverede og dygtige medarbejdere, mens deltagerne tager første skridt til en uddannelse, de brænder for.

Det lyder som en stensikker succes, de har skabt i det midt- og vestjyske. Hold 7 af forløbet ”Godt på vej til SOSU” er netop sat i gang på SOSU Midt- og Vestjylland i Herning. Målgruppen er kvinder og mænd med dansk som andetsprog, og de første seks hold har alle haft omkring 30 deltagere. Stort set alle fortsætter på GF2 på SOSU-skolen efter forløbet. Hold 8 er allerede planlagt og måske kommer der flere, for de deltagende kommuner Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern er begejstrede for forløbet.

Det giver god mening, når forløbet på samme tid kan sikre kvalificeret arbejdskraft til social- og sundhedsområdet og skabe grundlaget for et sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet til nogle borgere, der er meget motiverede.

Succesfuld rekrutteringsindsats

”Kommunerne har opdaget, at det er en kæmpe succes at rekruttere fra den gruppe. De får så gode folk, at jeg har svært ved at forestille mig en anden rekrutteringsindsats, der kan give et lige så godt resultat,” siger Heidi Larsen, som er faglærer på SOSU MV. Sammen med Mette Marie Pape, som er dansk som andetsprog-lærer, har hun stået for udvikling og gennemførelse af ”Godt på vej til SOSU”- forløbene.

”De får nogle fagligt dygtige medarbejdere, som i udgangspunktet er sprogligt udfordrede, men det er jo derfor, de skal på kurset. For deltagerne er der høj status i at tage en social- og sundhedsuddannelse og de kan se det meningsfulde i jobbet,” supplerer Mette Marie Pape og tilføjer, at deltagerne er meget bevidste om, at kurset giver dem en særlig mulighed.

”Godt på vej til SOSU” er nemlig deres adgangsbillet til at blive optaget på en social- og sundhedsuddannelse. De lever ikke op til de formelle adgangskrav om sprogskole og en bestået dansk 9. klasses-eksamen. Nogle har en kortere boglig uddannelse, mens flere har længere uddannelser med fra deres hjemland, som bare ikke er anerkendt i det danske uddannelsessystem. Hvis danskuddannelsen fra sprogskolen ikke er færdiggjort, er det dog nødvendigt, at de har et forholdsvis hurtigt læringstempo for at kunne følge med, påpeger Mette Marie Pape.   

”De ønsker sig noget håb i livet og at få et job, hvor de kan skabe relationer og netværk. Så det skud i bøssen lader de ikke gå til spilde. De ved godt, at de kun får den ene chance og motivationen kan drive én langt. Hvis det ikke lykkes, skal de gennem et langt forløb i skolesystemet for at opnå det samme,” tilføjer hun.

Heidi Larsen supplerer: ”Det er nogle meget ambitiøse mennesker, der virkelig vil noget andet med deres liv, og har en ekstrem nysgerrighed.”

Skifter mellem teori og praksis

”Godt på vej til SOSU” er et forløb på ca. et halvt år, som første gang blev sat i gang i januar 2022. Formålet er – som det ligger i navnet – at gøre deltagerne parate til at starte på grundforløb 2 på SOSU-skolen. Derfor ligger kurset også, så det slutter samtidig med det halvårlige GF2-optag. Rent praktisk ansætter kommunerne ved kursets start deltagerne som ufaglærte medarbejdere på et plejecenter. Her er de også i praktik nogle dage eller uger ad gangen undervejs. Forløbet er ca. 120 dage, hvor de 30 dage er korte praktikforløb, mens selve kurset foregår på SOSU-skolen. Det er sammensat af AMU-kurser, hvor hovedparten er ”introduktion til brancheområdet” og ”dansk som andetsprog”. Derudover er der korte kurser i ergonomi, hygiejne, faglig læsning og faglig skrivning.

De færreste har praksiserfaring fra social- og sundhedsområdet, og de kommer fra mange forskellige lande. På de seneste hold har der været en del ukrainere og rumænere, mens der også altid er deltagere med baggrund i Asien og Afrika. Nogle af dem har kun været i Danmark i kort tid, mens andre har været her i mange år og arbejdet i landbruget eller med rengøring. Nu trænger de til et brancheskift. Nogle har stort set ingen boglig uddannelse, mens andre har uddannelser som dyrlæge eller ingeniør. Uddannelsen er ikke anerkendt her, så de har typisk haft ufaglærte job. 

Grundig ansættelsesproces

De søger om optagelse på kurset via et traditionelt stillingsopslag og kommunerne gennemfører en grundig ansøgningsproces, hvor de formelt ansættes på et plejecenter i kommunen. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse, så når ”Godt på vej til SOSU” er gennemført, skal deltagerne søge en oplæringsaftale med kommunen, hvis de vil fortsætte på en social- og sundhedsuddannelse.

I ansøgningsprocessen er SOSU-skolen med til at vurdere ansøgernes sproglige niveau og reelle muligheder for at kunne fortsætte på og gennemføre en uddannelse. Det gælder i første omgang som social- og sundhedshjælper.

”Vi har indført en screeningsmodel, hvor eleverne skal lave en skriftlig opgave og en diktat, som også kan indikere, om de er ordblinde. Vi ser ofte flersprogede, som ikke er blevet screenet for ordblindhed. Afklaringen er en stor hjælp, når de senere starter på uddannelsen i forhold til at få SPS-støtte,” siger Mette Marie Pape.

Når de ikke lever op til de formelle adgangskrav, kræver det andre ressourcer at gennemføre en social- og sundhedsuddannelse. Det drejer sig både om basale danskkundskaber og studieparathed. Har de studeret tidligere og ved de, hvad det vil sige at tage noter og angribe en tekst? Eller er det op til skolen at finde ud af, om der er et potentiale, som endnu ikke er aktiveret?

”Det er vores opgave at vurdere, om der er nogle ressourcer at trække på og dermed potentiale for at kunne tage en uddannelse. Nogen har måske gået på sprogskole, men de har måske ikke brugt deres dansk særlig aktivt, fordi de har arbejdet på en svinefarm i otte år, hvor de har talt engelsk eller rumænsk,” fortæller Mette Marie Pape.

Ikke alle bliver optaget

Langt de fleste kommer igennem skolens nåleøje, men i nogle tilfælde må Mette Marie Pape og Heidi Larsen melde tilbage, at de ikke vil anbefale kommunen en ansættelse. De vurderer ikke, at ansøgeren kan klare en social- og sundhedshjælperuddannelse. De kommer så samtidig med anbefalinger til, hvad der skal til for at blive klar til et senere optag.

”Det er ikke et spørgsmål, om de kan gennemføre ”Godt på vej til SOSU”, for det skal de nok klare. Men der kan være nogen, hvor vi vil være bange for, at de knækker nakken, når de fortsætter på grundforløbet. Det kan være, hvis de læser meget langsomt eller først er blevet alfabetiseret i Danmark. Så skal der mere tid til, før de er klar. Vi har et godt samarbejde med kommunerne og de er blevet ret dygtige til at udvælge de gode kandidater. Så langt de fleste af dem, vi screener, kommer videre på forløbet,” siger Mette Marie Pape.

Forståelse for SOSU

Og de valgte kandidater får hurtigt begreb om, hvad det vil sige at arbejde på social- og sundhedsområdet.

”Det kendetegner gruppen, at der rimelig hurtigt etableres en forståelse for faget og for omsorgen. Nogen er længere tid om det end andre, men de forstår, hvad deres rolle er. De har evnen til at kunne sætte sig ud over sig selv og tænke omsorg som noget professionelt, men også som noget menneskeligt, der kommer indefra. Det er en form for faglighed, som kendetegner dem, og som man godt kan kæmpe mere med på andre hold”, siger Heidi Larsen.

Og mange af dem er videbegærlige og utålmodige, selv om de slet ikke er startet på den egentlige uddannelse.

”Nogle af dem er så sultne på at lære nyt og få viden, så skolens bibliotekarer fortæller, at de hele tiden beder om nye bøger. Vi siger, at de slet ikke skal læse nogle bøger endnu, da de ikke er startet på uddannelsen. Men flere er så interesserede, så når jeg kommer med et uddrag fra en tekst i en SOSU grundforløbsbog, så har de allerede lånt bogen,” tilføjer Mette Marie Pape.

På holdet er der også en høj arbejdsmoral.

”Der er ingen, der tænker, at det vil bare være okay, hvis jeg forstyrrer resten af holdet. De tager ansvar for, at der er 32 andre i det rum, som skal lære noget, og det skal jeg ikke forstyrre. Så der bliver meget hurtigt skabt en meget ambitiøs kultur. De har det også fedt sammen, og vi kan grine og have det sjovt, men vi er her for at lære noget,” siger Heidi Larsen.

Vejen til en uddannelsesaftale

Den grundige ansættelsesproces giver kommunerne et godt grundlag for, at deres investering i forløbet også fører til flere elever på SOSU-uddannelserne. Om de skal ansætte dem som elever, afhænger naturligvis også af tilbagemeldingerne fra SOSU-skolen og praktikstederne.

Praktikken foregår på det plejecenter, hvor deltageren er ansat, og forløbet starter med en uges praktik, hvor de observerer. Undervejs ligger et længere forløb, hvor ugen er delt op i tre dage i skole og to dage i praktik.

Heidi Larsen og Mette Marie Pape samarbejder tæt med praktikstederne for at sikre det bedst mulige samspil og tryghed for deltagerne. Formålet med praktikken er at give deltagerne en fornemmelse af arbejdspladsen og få brugt deres sprog. Derfor får praktikanterne ofte nogle små opgaver med fra skolen. De skal måske observere noget SOSU-relevant, de har haft på kurset og skrive lidt ned. Når de kommer hjem, skal de så bruge nogle faglige begreber om det.

Arbejdet med praktikanterne er en anderledes opgave for plejecentrene, som er vant til at have elever i oplæring. Elever skal vurderes på en række mål i uddannelsen, mens det ikke er tilfældet med praktikanterne. De er først og fremmest i praktik for at forbedre deres danskkundskaber og for at få lyst til faget. Derfor opfordres plejecentrene til, at praktikanten tilknyttes en fast medarbejder, som kan forklare og beskrive plejecentrets rutiner og måske introducere til stedets opgaver. Formålet er primært at få lejlighed til at bruge sproget i en faglig sammenhæng.

”De skal jo komme tilbage fra praktikken og tænke, at det er et fedt fag, så de skal føle sig velkomne og trygge på praktikstedet,” siger Mette Marie Pape.

Flertallet fortsætter

De fleste holder da også fast, og der er højest et par stykker på hvert hold, som ikke får en uddannelsesaftale med en af de tre kommuner. Der er ifølge Heidi Larsen også et markant lavere frafald end på de almindelige hold. ”Godt på vej til SOSU” har givet dem et godt fundament til at gennemføre i første omgang social- og sundhedshjælperuddannelsen, mens flere også har haft mod på og har gennemført social- og sundhedsassistentuddannelsen.

”De får et fagligt forspring med kurset, fordi de forstår faget fra starten, så der er ikke så meget, der kan overraske dem,” siger Heidi Larsen og Mette Marie Pape supplerer: ”I SOSU-fagene er de fuldstændig på hjemmebane, når de starter i uddannelsen. Så her er de ikke på overarbejde. Det kan de så være i naturfag eller dansk, hvor man også skal skrive noveller og den slags. Det kan man så arbejde med, og så kommer de også igennem.”

Den store interesse for ”Godt på vej til SOSU” hos både kommuner og deltagere er tidligere kursisters fortjeneste, mener Heidi Larsen.

”De er den bedste reklamesøjle, for det er mund-til-mund til nogen, de kender. Det kan vi høre på nye deltagere. Så vores bedste ambassadører er dem, der har gået her.”

KORT OM DE TO UNDERVISERE

Mette Marie Pape er uddannet lærer, pædagogisk kandidat i filosofi og har uddannelsen i dansk som andetsprog for unge og voksne fra Aarhus Universitet. Mette Marie har været dansk og tysklærer på efterskole og dansk som andetsprogsunderviser på sprogskole, før hun var med til at starte og gennemføre ”Godt på vej til SOSU” i samarbejde med blandt andre Heidi Larsen. Desuden holder hun kurser i AMU-regi om flersprogethed for samarbejdskommuner, er co-teacher på social- og sundhedsuddannelserne og bidrager til kompetenceløft af undervisere ift. dansk som andetsprog og didaktik.

Heidi Larsen er uddannet ergoterapeut og en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Heidi har ti års erfaring på det kommunale genoptræningsområde og har undervist på social- og sundhedsuddannelser og efter- og videreuddannelse på det pædagogiske og social- og sundhedsfaglige område i alt 15 år og har været med til at starte og gennemføre ”Godt på vej til SOSU” i samarbejde med blandt andre Mette Marie Pape. Heidi har været ansat på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland siden 2020 og har siden 2013 været medforfatter til faglitteratur rettet imod social- og sundhedsassistentuddannelsen.