Naturfag kan være en af de hårde nødder at knække på social- og sundhedsuddannelserne – ikke mindst når eleverne er tosprogede og måske aldrig har haft faget før. Naturfagslærer Kirsten Schøtt på SOSU Midt- og Vestjylland holder af at undervise eleverne, men hun savner mere målrettet undervisningsmateriale.

Hvad betyder fotosyntese eller osmose i læringen om celler? Det kan være svært nok at forstå, selv om biologi har været på skoleskemaet i folkeskolen. Men hvis de naturvidenskabelige fag som biologi, kemi eller matematik aldrig har været en del af børnelærdommen, bliver det naturligvis endnu vanskeligere. Og hvis det så ovenikøbet skal læres på et sprog, der ikke er ens modersmål. Det er de udfordringer, en del af eleverne på social- og sundhedsuddannelserne kæmper med. Og som naturfagslærer Kirsten Schøtt skal forsøge at lære dem som underviser på Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland i Herning.

”Naturfag er noget, som er svært at forstå for mange. Eleverne siger tit til mig, at jeg ikke skal gå for hurtigt frem, for de har brug for at forklare det for hinanden to og to. Jeg forklarer på dansk, hvad der står i bogen og skriver ordene på tavlen. Så beder jeg eleverne kigge på tavlen og to og to forklare hinanden, hvad osmose er eller hvad er diffusion, som handler om transport af partikler. Så går jeg rundt og lytter til deres udtale og retter dem og det hele foregår på dansk. Her oplever jeg, at de gør, som jeg siger. Og det er jo en fornøjelse,” fortæller Kirsten Schøtt.

Hver time starter også med at opsummere, hvad eleverne lærte sidste gang. De besvarer nogle arbejdsspørgsmål om seneste emne, inden de tager fat på et nyt.

Forskellige forudsætninger

Ovenstående eksempel viser, hvordan Kirsten Schøtt griber det helt praktisk an, når hun bidrager til, at flere gennemfører en social- og sundhedsuddannelse. Hun sætter stor pris på at undervise de tosprogede elever, for der er som oftest et godt socialt miljø på holdet og hun bliver som underviser mødt med varme og venlighed. Langt de fleste er meget glade for muligheden for at få en uddannelse og er derfor pligtopfyldende og høflige.

Der er stor variation i elevgruppen af tosprogede. Det gælder også, når det handler om forudsætninger for at lære naturfag. Nogle har meget lidt skoleuddannelse bag sig, mens andre er uddannede dyrlæger fra deres hjemland. Elever fra Ukraine har haft naturfag i skolen, men en del elever fra Mellemøsten aldrig har mødt faget på hjemlandets skoleskema. De kender måske til matematik og lidt kemi, men de savner ord for ting og begreber i naturfag på deres eget sprog. Så Kirsten Schøtt forstår godt, at alle kan have det svært i klasseundervisningen, fordi det handler om sproglige og fagfaglige kompetencer på samme tid.

”Jeg kan godt undervisningsdifferentiere, men dem, der er meget dygtige til naturfag, er ikke nødvendigvis gode til at forklare det på dansk.”

Så hun savner mere tid til at lære eleverne det, de skal nå på grundforløb 2 i naturfag. Der kunne fx godt være tid til at tage elever ud af den almindelige undervisning og give dem ekstra undervisning. SOSU-skolen tilbyder en naturfagscafé, hvor de kan få lektiehjælp af en lærer, men det kan være svært for eleverne at benytte sig af.

”Det kræver, at de ved, hvad de skal bede om hjælp til. Og det er svært, hvis de ikke ved, hvad de skal spørge om.”

Savner mere målrettet materiale

Derfor efterlyser Kirsten Schøtt undervisningsmateriale, som er målrettet de tosprogede til naturfag. Pensumbogen er meget svær for mange af dem. Materialet skal naturligvis være på dansk, understreger hun. Men hendes forslag er at filtrere de svære ord fra, som ikke er strengt nødvendige i forhold til det social- og sundhedsfaglige.

”En elev spurgte mig, hvad kunstgødning betyder. Der stod i bogen, at der bliver spredt for meget kunstgødning ud i den danske natur. Det er ikke nødvendigvis en faglig viden, de behøver. Og den slags ord er der mange af, som gør det svært for særligt de tosprogede elever.”

Kirsten Schøtt foreslår, at materialet primært bestod af øvelser, som blev understøttet af en kort tekst med den teori, der er nødvendig for at mestre social- og sundhedsjobbet. Hun har afprøvet sit forslag på nogle elever, som hun interviewet. Det var til en opgave på den diplomuddannelse, hun er i gang med. Her fremhævede eleverne også muligheden for at bruge hinanden endnu mere, så de dygtige kan hjælpe dem, der har sværere ved det.

”Jeg tror, at det vil få mange flere til at blive glade for naturfag, at de får en følelse af, at de mestrer det vigtige fremfor at de sidder og kæmper med ord, de slet ikke har brug for at lære. Det er mega ærgerligt.”

Nye relationer

Kirsten Schøtt taler meget begejstret om et projekt, hun netop har gennemført sammen med en kollega. Der var tale om et såkaldt co-teachingforløb, hvor underviserne satte to ret forskellige klasser sammen i en del af naturfagsundervisningen. I Kirsten Schøtts klasse var flest tosprogede, mens kollegaens klasse primært var danske elever. Udover nationalitet adskilte de sig også ved, at Kirstens elever især var i 30’erne eller 40’erne, mens kollegaens var helt unge.

De i alt 50 elever skulle arbejde sammen om fælles øvelser i laboratoriet på tværs af klasserne. Det foregik to gange tre dage ad gangen. Formålet var ikke mindst at skabe nye sociale relationer, så eleverne kender hinanden, når de senere skal på hovedforløbet.

Fordelen ved projektet var blandt andet, at eleverne stadig havde deres stamklasse, som de følte sig trygge i og skulle tilbage til efter forløbet. Så føltes det ikke så farligt at møde nye mennesker. Lærernes oplevelse var, at begge elevgrupper havde glæde af mødet, fordi de kom med forskellige kompetencer, de kunne lære hinanden.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at der var stor forskel på arbejdsdisciplinen i de to klasser, og her kunne de tosprogede lære de unge noget. Så vi oplevede, at de tosprogede elever kunne få de unge til at sætte sig ned og arbejde koncentreret, hvor de ellers måske var gået lidt let hen over det. Til gengæld oplevede de tosprogede en kæmpe gave ved at sidde sammen med nogle af de elever, de bare har gået og kigget på. Nu fik de mulighed for at tale med dem, lære dem at kende og få dem til at forklare nogle ting på dansk, som jeg måske ikke kunne forklare. Det var virkelig godt.”

Derfor håber Kirsten Schøtt og hendes kollega, at de får mulighed for at gentage succes’en i naturfag – selv om det kræver en hel del koordinering af skemaer, lokaler og placering af emner i undervisningen.

Kirsten Schøtt underviser på GF2 i naturfag, sundhed og motion, social- og sundhedsfag og førstehjælp og uddannet laboratorietekniker, og arbejdede på en stor forskningsinstitution i laboratoriet i 20 år, hvor hun underviste gæsteforskere fra hele verden i laboratorieteknik på engelsk. I 2010 uddannede Kirsten sig til førstehjælpsinstruktør, psykomotorisk terapeut og arbejdede som mentor for flygtninge i Holstebro kommune i et par år. Hun er også uddannet psykoterapeut og har sin egen klinik i Holstebro ved siden af jobbet på Social- og Sundhedsskolen i Herning.