I Esbjerg kommune er det en stor succes med fritidsjobbere på plejecentrene. Der skabes meningsfulde relationer på tværs af generationer og de unge får øjnene op for, hvad en SOSU-uddannelse består af.

Aktuelt er der ansat 116 fritidsjobbere på de 17 kommunale plejecentre i Esbjerg. Her hedder de ikke spirer som i andre kommuner, men solstråler, fordi det passer til de ældres opfattelse af dem – at de og lyser op fuldstændig som solen.

Hensigten med at ansætte de unge er da også at opmuntre og glæde de ældre beboere. Men det er ikke kun de ældre, som sætter pris på samværet.

“Det har overrasket os positivt, at de unge omtaler og opfatter relationen til beboerne som venskaber. De betragter dem som venner og taler om, hvor vildt det er at være betydningsfuld for de ældre,” fortæller Susanne Hartvig, som er chef for uddannelse og rekruttering i Esbjerg kommune og dermed også ansvarlig for projekt solstråler.

Det gjorde også stort indtryk på Susanne Hartvig, da en af de unge sagde, hvad samværet giver.

“Når hun er sammen med de ældre, kan hun bare være sig selv. Hun skal ikke tænke på, hvor flot hun ser ud, og hvordan hun iscenesætter sig selv. Hun skal bare være til stede med et menneske, som værdsætter, at hun er der,” fortæller Susanne Hartvig.

Efterspurgt fritidsjob

Det var ikke forudset, at fritidsjob på plejecentrene ville blive så populære. Da kommunen satte et mål på 100 solstråler, betragtede de det selv som ambitiøst. Nu er der ansat 116, og ansøgningsmuligheden er sat på pause, fordi der ikke er plads til flere på plejehjemmene.

Det giver også rige muligheder for at opfylde et andet vigtigt formål med solstrålerne. Det er nemlig at skabe nye positive fortællinger om SOSU-faget fortalt og oplevet af de unge selv.

“Vi vil gerne være med til at skabe en ny historie om et fag, der nogle gange lider under nogle negative fordomme og historier. Hensigten er at bidrage til både at ændre de unges billede og dem, der er omkring dem. Her er det meget mere autentisk og troværdigt, når en 14-årig fortæller sine klassekammerater, hvordan det er at være fritidsjobber på et plejehjem, og hvad det er for en faglighed, der er til stede. De ser det som et attraktivt fritidsjob, fordi de gerne både vil gøre en forskel og tjene nogle penge. Men de har ikke nødvendigvis tænkt, at de skulle tage en social- og sundhedsuddannelse eller en sundhedsuddannelse i det hele taget. Men så starter drømmen faktisk, fordi de kommer ud og er på et plejehjem. Her hjælper kurset på SOSU-skolen også, fordi de kommer ud og ser skolens læringsmiljø,” tilføjer Susanne Hartvig.

Drengene vil også være med

Solstrålejobbet tiltrækker også flere unge mænd end man er vant til at se i plejesektoren. 30 pct. af ansøgerne i Esbjerg er unge mænd. En af dem har allerede besluttet, at han skal være social- og sundhedsassistent, fortæller Susanne Hartvig.

“Bare det, at han siger det højt over for sine kammerater, så har vi faktisk skabt en lille forandring. Vi får vakt deres nysgerrighed inden for nogle områder, hvor vi bare mangler fagkompetencer. Det er helt klart også en rekrutteringsindsats. Vi får måske skabt en interesse for nogle uddannelser, som de unge måske ikke ellers havde tænkt var noget for dem. De første evalueringer viser også, at nogle af solstrålerne faktisk har lyst til at tage en SOSU-uddannelse eller blive sygeplejersker.”

Som solstråle bliver den unge tilknyttet en mentor, så de føler sig velkomne. Det er en af de faste medarbejdere på plejecentret. For mange er det deres første fritidsjob og samtidig deres første besøg på et plejehjem. Her møder de ældre, som ofte er skrøbelige og har brug for meget hjælp. Medarbejderne på plejecentrene er også glade for solstrålerne. De kan se, at de ældre sætter pris på dem.

Fondsmidler støtter indsatsen

Solstråleordningen i Esbjerg understøttes af et toårigt projekt, hvor kommunen har fået fem mio.kr. fra Claus Sørensen Fond. Projektet har både fokus på at øge de ældres livskvalitet, styrke relationen på tværs af generationer og øge de unges viden om SOSU-faget. Det vil forhåbentlig få flere til at tage en social- og sundhedsuddannelse i Esbjerg og siden blive ansat og blive boende i kommunen. Støtten fra fonden har givet mulighed for at gøre mere ud af introduktionsmateriale og et koncept for indsatsen, som omfatter alle de kommunale plejecentre.

Ifølge Susanne Hartvig har projektet givet mulighed for at gå mere undersøgende til værks og bl.a. indsamle en hel del data og viden om, hvordan beboerne oplever, at solstrålerne giver værdi for dem, som også kan bruges, når projektperioden er slut.

“Succeskriterierne er, at beboerne og personalet oplever, at det skaber mening, at de unge bidrager, så der opnås højere trivsel og livskvalitet. De unges oplevelser skal også skabe positiv omtale af social- og sundhedsfaget og uddannelserne lokalt i Esbjerg Kommune,” siger Susanne Hartvig.

God rekrutteringsindgang

Det lyder bestemt som om, at der er et godt potentiale for dygtige medarbejdere på social- og sundhedsområdet via solstråleordningen, når Susanne Hartvig beskriver de unge fritidsjobbere, hun har talt med.

“Det er nogle ressourcestærke unge mennesker, der er megaseje og hurtige til at skabe relationer til de ældre. De er stabile og møder til tiden og vil rigtig gerne. De er dygtige og får selv blik for, at der også er en faglighed i at være social- og sundhedsassistent på et plejehjem, og den faglighed bliver de interesseret i. Og vælger de uddannelsen og vil søge en elevansættelse hos os, og vedlægger deres kursusdiplom til ansøgningen, så har de allerede bedre mulighed for at blive ansat, fordi de kommer med noget, der er superrelevant.”