Et fritidsjob på et plejecenter er meningsfuldt og giver de unge forståelse af, hvad det vil sige at blive og omgås ældre. På SOSU-skolen i Esbjerg har de stor succes med kurser for spirer og solstråler, som fritidsjobberne kaldes i fire vestjyske kommuner.

Hvis det kun handlede om at tjene penge, havde det nok været nemmere at tage et fritidsjob i byens burgerbar. Men det er tydeligvis ikke kun det, der driver de teenagere, der har valgt et fritidsjob på et plejehjem. De er spirer eller solstråler på det lokale plejehjem, og det er blevet så populært blandt de unge mellem 14 og 17 år, at kommunerne kunne ansætte mange flere, hvis de havde plads.

”De unge oplever, at de gør en forskel for andre mennesker. De føler sig faktisk betydningsfulde, fordi der er nogen, som glæder sig til deres besøg, så det er bestemt ikke lige meget, om de kommer,” siger Anne Ørsted Jützler, som underviser på SOSU-skolen i Esbjerg og sammen med sin kollega Louise Mortensen i efteråret gennemførte kurser for de unge fritidsjobbere i Esbjerg, Varde, Vejen og Billund.

Hvad laver de?

Fritidsjobberne skal hverken overtage eller erstatte det faste plejepersonales arbejde. De skal udelukkende bidrage til den gode stemning, være godt selskab og forsøde tilværelsen for de ældre beboere. Så de skal snakke, spille spil, gå ture og gerne finde på nye aktiviteter med de ældre, som dermed kan få en lidt mere spændende hverdag.

En del kommuner har haft de unge fritidsjobbere som spirer på plejecentrene i de seneste år. Sidste år valgte politikerne på Christiansborg at bakke initiativet op ved at afsætte 4,5 mio.kr. til workshops, som SOSU-skolerne skal udbyde i samarbejde med de lokale kommuner.

Workshoppen foregår på SOSU-skolen og det seks timerskursus er obligatorisk for spirer og solstråler i de fire samarbejdskommuner. Eleverne får løn fra plejecentret, mens de er på kursus. I efteråret har Anne Ørsted Jützler og Louise Mortensen holdt i alt tre kurser for de fire kommuner. Esbjerg har flest plejecentre og fritidsjobbere, så de kunne fylde et hold med 24, mens Vejen og Billund havde et fælles hold og Varde sit eget lille hold. Kommunerne har haft forskellige ønsker til afviklingsform – både Esbjerg og Varde valgte en hel lørdag fra kl. 10-16, mens Billund og Vejen foretrak to eftermiddage med tre timer ad gangen og med en uges mellemrum.

Anne Ørsted Jützler og Louise Mortensen fremhæver, at de to eftermiddage giver eleverne mulighed for at prøve nogle ting af på plejecentret mellem de to kursusgange. Til gengæld kan eleverne være trætte efter en skoledag, hvis de skal på kursus fra kl. 16-19. Så der er fordele ved begge modeller og den enkelte kommune afgør modellen.

Flertallet blandt efterårets deltagere gik i 9. klasse og havde typisk været ansat to-tre måneder, så de kende arbejdsopgaverne og havde gjort sig nogle erfaringer.

Der er to formål med kurset: At give de unge en bedre forståelse for, hvad det vil sige at blive og være ældre og samtidig blive introduceret til social- og sundhedsuddannelserne. Kursisterne får fx oplæg om hjælpemidler, prøver at sidde i en kørestol, gå med en rollator og de lærer at klappe en transportkørestol sammen. Anne Ørsted Jützler og Louise Mortensen introducerer også de fiktive borgere Flemming og Bente, som bor på plejehjem og har brug for hjælp til forskellige konkrete udfordringer, som kursisterne så skal løse.

En vigtig læring er at kunne reflektere over de oplevelser og erfaringer, de unge fritidsjobbere gør sig i samværet med de ældre. Hvis de kender til aldersforandringer og det at blive ældre, bliver det nemmere at forstå de ældres handlinger og adfærd. Og så kan de bedre styrke relationen til de ældre, som er så afgørende. Undervejs inddrog Anne og Louise den engelske psykolog Tom Kitwood og de fem psykologiske behov: tilknytning, trøst, inklusion, beskæftigelse og identitet.

Hjælp til at forstå de ældre

”Vi fandt ret hurtigt ud af, at de psykologiske behov faktisk var noget af det, der optog de unge rigtig meget. Og så kom vi ind på, hvilke pædagogiske tilgange, de kan bruge, når de møder de ældre. Det fik vi faktisk inkorporeret hen ad vejen, fordi vi oplevede, at det havde de unge brug for. Som én udbrød: Jamen, nu giver det mening, at når Ruth sidder og græder, så ved jeg noget om, hvad jeg kan prøve at gøre for at trøste hende,” fortæller Anne Ørsted Jützler og nævner et andet eksempel med borgere, som taler om, at de gerne vil hjem, fordi ikke mener, at de bor på plejecenteret.

”Så snakker vi om, hvorfor de har det sådan og hvordan de kan tale med de ældre om, at deres hjem er på plejecenteret nu,” tilføjer Anne Ørsted Jützler.

Fokus på kommunikation

Det handler i høj grad om kommunikation, så et andet eksempel kan være den borger, som ikke vil drikke kaffe sammen med de andre. Så i stedet for at sige, at hun skal med over og have kaffe, så kan den unge invitere hende til en kop kaffe.

Underviserne opfordrer også fritidsjobberne til at efterspørge viden om de ældres livshistorie, så de både har noget at tale om og de kan målrette de aktiviteter, der kan interessere den ældre. Som Annes eksempel med Ejnar på 80 år, der har sejlet og derefter arbejdet på Esbjerg havn hele sit liv. Han vil måske gerne en tur ud i frisk luft, hvor de kan tale om hans liv på havnen undervejs, mens en anden beboer foretrækker at hjælpe til med at lægge håndklæder sammen, fordi det giver hende ro.

Underviserne er også blevet opmærksomme på nye emner, når de skal gentage kurset. De vil bl.a. tage fat i et tema, de jævnligt møder på et plejehjem, nemlig døden. For de fleste af de unge vil det være første gang, at den kommer så tæt på.

”De får jo et særligt bånd til de ældre mennesker, så når nogle af dem går bort, kan det være svært at tackle. Så den svære samtale og relationer i den forbindelse er noget, vi skal have med næste gang,” siger Louise Mortensen.

Aktiviteter fra hverdagen

Kurset skal også inspirere fritidsjobberne til at finde på nye aktiviteter. Deltagerne sagde selv, at de primært gik ture eller spillede kort med de ældre, så Louise Mortensen stod for en workshop undervejs, hvor deltagerne via 5-6 stationer fik forskellige ideer og til sidst selv prøve at udvikle en aktivitet. Her skulle de forholde sig til, at beboerne ikke alle har de samme muligheder for at deltage i aktiviteter.

Anne Ørsted Jützler og Louise Mortensen lægger vægt på, at kursets aktiviteter kan gennemføres med materialer, der findes på alle plejecentre og ikke kræver særlige indkøb. Så det kan være en vaskebalje, papkrus eller sølvpapir, der indgår i aktiviteterne.

Både før og under kurserne inddrog Anne og Louise de unges egne medier som snapchat og instagram til bl.a. præsentationsvideoer. Der blev også brugt QR-koder, så deltagerne nemt kunne få aktiviteter på deres mobiltelefoner. Anne og Louise involverer sig personligt for at løsne stemningen op, da mange teenagere bliver generte, når de pludselig skal være sammen med nye jævnaldrende.

”Vi oplever, at når vi selv optræder og er lidt skøre, er det nemmere for deltagerne at gøre det samme. Det bliver bare lidt mere afslappet, og det er nemmere at få dem til selv at gøre bagefter,” siger Louise Mortensen.

Hvad er SOSU?

Sidste punkt på kurset er information om SOSU-skolens uddannelser og hvad de kan bruge uddannelserne til. Formålet er naturligvis at udnytte fritidsjobbernes spirende interesse for området. De unges tilbagemeldinger viser da også, at det giver god mening at informere dem.

”Det har været rigtig godt og vi kunne sagtens bruge mere tid, for nogle vidste ikke ret meget om SOSU-skolen. Så vi oplevede faktisk, at der var stor nysgerrighed på det, og at flere gik derfra med en aha-oplevelse. Nogen sagde ligefrem, at det kunne da godt være, at de vender tilbage hertil,” siger Anne Ørsted Jützler.

Foreløbig er der planlagt et kursus mere for fritidsjobbere i foråret, et i efteråret og endnu et i foråret 2026. Planen er at gennemføre kurserne to gange om året med mindst 12 deltagere pr. gang.

Fotos: Esbjerg kommune

FAKTA

Spirer skal på kursus

Mange af landets kommuner har fritidsjobbere/spirer på deres plejecentre til at underholde og aktivere de ældre beboere. For at understøtte initiativet var spireordningen også en del af den politiske aftale om at tiltrække flere til SOSU-uddannelserne, som blev indgået på Christiansborg for lidt over et år siden. Der blev afsat 4,5 mio.kr. til, at SOSU-skolerne udvikler og afholder weekend-workshops for de unge, som er ansat som spirer på de kommunale plejecentre. Den konkrete udvikling og afvikling sker i et samarbejde mellem SOSU-skolerne og deres samarbejdskommuner.