Ifølge Lisbeth Nørgaard, formand for Danske SOSU-skoler, skal der ses på alle perspektiver og muligheder, når der skal skaffes over 40.000 nye SOSU’er i de kommende år. Hun peger på bl.a. disse fire vigtige indsatsområder:

  • Vi skal rekruttere flere tosprogede.
  • Vi skal skabe mere attraktive miljøer for unge.
  • Vi skal tale mere til mænd.
  • Vi skal få fagets stolthed til at gro indefra.

Af Søren Jensen

I anledning af Danske SOSU-skolers 30-års jubilæum i 2021 har Lisbeth Nørgaard glædet sig over og takker for den store fælles forståelse og enighed, der er blandt alle skoler, aktører og parter, om at vi skal stå sammen om at finde løsninger. Det er så afgørende for, at vi kan lykkes, pointerer hun.

1: Vi skal rekruttere flere tosprogede

Kan du forstå, at mange er skeptiske ved tanken om, at deres gamle mor og far skal passes af mennesker, der ikke kender til dansk sprog og kultur?

Ja. Det forstår jeg godt. Vi er nødt til at holde op med at tale om tosprogede som om, de er en stor sammenlignelig gruppe af mennesker. De er lige så forskellige som andre grupper i Danmark. Gruppen rummer alt fra en ukrainsk kvinde med en lang uddannelse til en somalisk kvinde, der aldrig har gået i skole og været hjemmegående med børn. Nogle har udenlandske navne, men de er pæredanske og født og opvokset i Danmark.

Og nej. Vi kan ikke bare sende en syrisk kvinde ud at passe ældre efter et år i Danmark. Selvfølgelig kan vi ikke det. Sprogbarrieren er for stor en hindring. Derfor skal der være gode samarbejder mellem skoler, kommuner og jobcentre. Kompetencerne skal vurderes, og der skal skræddersys forløb, der passer til målgrupperne.

Når vi skal skaffe over 40.000 nye medarbejdere til sektoren i de kommende år, skal vi vurdere mulighederne i alle målgrupper af tosprogede.

Hvad er det så, der gør, at du er optimistisk omkring muligheden for at rekruttere flere tosprogede?

Jeg vil godt fremhæve østeuropæiske kvinder som eksempel. Deres største udfordring er helt klart det danske sprog, men til gengæld er de topmotiverede. De har ofte en god uddannelsesbaggrund med sig, og de er taget med deres familier til Danmark, hvor manden typisk arbejder i f.eks. industrien. Der er i flere kommuner rigtige gode erfaringer med at etablere målrettede indsatser også omkring sprogundervisning til disse målgrupper.

Kvinderne bliver oprigtigt begejstrede for at møde mennesker i kommunale forvaltninger, der tror på dem, og at der bliver åbnet mulighed for uddannelse og beskæftigelse i Danmark. Kvinderne er f.eks. villige til at køre meget langt hver dag for at møde op i skolen.  Alt tyder på, at der er et stort potentiale for at rekruttere dygtige social- og sundhedsmedarbejdere i denne målgruppe.

2: Vi skal skabe mere attraktive miljøer for unge

Tror du overhovedet, det er muligt at få flere unge til at vælge SOSU-uddannelserne, når gennemsnitsalderen for elever på skolerne i dag over 30?

Det skal vi simpelthen. I dag kommer alt for få elever direkte fra folkeskolen, men set i et fremtidigt perspektiv er det ikke tilstrækkeligt. Derfor skal vi skabe attraktive miljøer for de unge både på skolerne og på arbejdspladserne, så de ikke ”føler sig forkerte”. Der er på flere SOSU-skoler gode initiativer i gang omkring dette. F.eks. i Herning hvor der er en strategi om at blive inspireret af ”højskoletankegangen”, og hvordan der med inspiration herfra kan skabes fællesskab og miljø.

Hvad vil du så foreslå, at der bliver gjort for at tiltrække flere unge?

Jeg tror, vi skal overveje, hvad det er for budskaber, vi sender til de unge om SOSU-faget også i vores kampagner og informationsmaterialer. Det handler tit om karriere og alt det, vi kan blive. Jeg tror vi skal fortælle meget mere om, hvad SOSU’er laver i hverdagen, og hvor vigtig og meningsfuld opgaven er.

Vi skal også fortælle om, hvilke utroligt fleksible muligheder det åbner at blive social- og sundhedsmedarbejder. Vi kan rolige sige, at der er jobgaranti mange år frem. Er du dygtig til dit fag, har du frit valg på mange hylder. Hvor du vil arbejde og hvor mange timer. Vores elever har ofte fået tilbudt job allerede, når de står med eksamensbeviset i hånden. Sikke en frihed at se frem til på et arbejdsmarked, hvor alle døre ellers ikke altid står åbne.

Men hvad vil du gøre ved, at rigtig mange mennesker i dag tager for givet, at det er bedre at tage f.eks. en gymnasieuddannelse?

Den nye EUX er uden tvivl vores håb her. Min oplevelse er, at der kommer mange vildt dygtige elever, at der er god søgning, og at EUX derfor kan være med til at opfange nogle af disse unge. Vores opgave er bl.a. at sørge for at udbrede kendskabet endnu mere til mulighederne på EUX hos de unge i folkeskolen, der står overfor at vælge ungdomsuddannelse.

3:  Vi skal tale mere til mænd

Er det ikke bare sådan, at SOSU-faget hovedsageligt er et kvindefag, og at det bliver meget svært at lave om på?

Jeg oplever, der er mænd på vores uddannelse, som siger, det er ærgerligt, at vi ikke er bedre til at kommunikere om, hvordan SOSU-faget rummer arbejdet med menneskelige relationer på en måde, der taler mere til mænd.

Jeg tror, vi er kommet til at gennemsyre SOSU-faget med kvindelige referencer. Jeg ved godt, det er svært, men vi må og skal tale om det. Hvordan kan vi appellere mere til mænd i vores storytelling og f.eks. bruge flere mandlige medarbejdere som eksempler.

4: Vi skal få fagets stolthed til at gro indefra

Hvorfor er det så svært at få skabt et nyt billede af, hvor vigtigt et arbejde SOSU’erne udfører i dag`?

Vi er mange, der har en kæmpe opgave at løfte her. For vi kan lave nok så mange flotte kampagner. Og gode politiske motivationstiltag. Men vi kommer aldrig i mål med at skaffe flere dygtige social- og sundhedsmedarbejdere, hvis ikke vi formår at nuancere billedet af branchen.

Mange tror, at alle kan varetage SOSU’ens opgaver. Også ufaglærte. Alle kan da passe en med demens, give en ældre bad. Gøre rent. Men svaret er nej! Det kan alle ikke. Og her har vi udfordringen. Det handler nemlig ikke kun om opgaven: At give bad eller gøre rent. Men måden det gøres på. Hvor der skabes kontakt, handling og udvikling.

Det er den stolthed og glæde, der lyser i den syge eller ældre borgers øjne, som mange SOSU’er taler om. Det, der giver stolthed og glæde i faget. Men det er svært at sætte ord på den slags, og vi har endnu ikke formået at skabe et stærkt fagsprog, der kan forstås af omverdenen.

Hvad kan der gøres for at skabe dette nye sprog, denne nye identitet, når det nu er så svært?

Selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan for eksempel at påvirke medieomtaler. TV SYD har f.eks. bragt en programserie, der på rigtig gode måder sætter fokus på SOSU’ernes arbejde, og programmerne lykkedes med noget helt særligt: At skabe billeder på det vigtige relations arbejde, der foregår mellem en borger og en SOSU-medarbejder. Dét er SOSU’ens kerneydelse.  Sådanne omtaler skal vi søge at skabe, alt hvad vi kan.

Vi skal også kigge indad. Vi skal i sektoren selv være bedre til at italesætte fagligheden hver eneste dag. Fagligheden skal i spil på skolerne, i kommunerne og på arbejdspladserne. Identitet og stolthed skal gro indefra stærke læringsfællesskaber med fokus på udvikling og kompetenceløft – for det at være SOSU’er, det er livslang læring og ikke bare et 8-16 job.

 

Danmark har brug for 40.000 flere SOSU’er

I 2028 viser prognoser, at Danmark kan risikere at mangle over 40.000 medarbejdere i ældreplejen. Der bliver flere og flere plejekrævende ældre, og store årgange af SOSU-medarbejdere går på pension. I anledning af social- og sundhedsuddannelsernes 30-års jubilæum i 2021 bringer vi her en række interviews med ledere fra SOSU-uddannelserne om deres perspektiver for, hvad der skal til for at løse denne store samfundsudfordring.