For Mads Schmidt Haagensen, der er direktør på Social- og sundhedsskolen Midt- og Vestjylland, handler det at få flere SOSU’er gennem uddannelse og beskæftigelse i høj grad om at skabe endnu mere attraktive uddannelsesmiljøer, som eleverne simpelthen ikke har lyst til at forlade. Social- og sundhedsskolen Midt- og Vestjylland har i deres nye strategier valgt at søge inspiration fra særligt højskolemiljøerne.

 

Hvorfor er det så vigtigt at tage nye initiativer på skoler for at fastholde flere på uddannelserne?

Der er historisk et rigtigt stort frafald på uddannelserne. Næsten hver anden ender med ikke at gøre uddannelsen færdig. Vi har gennem årene søgt at dykke ned i problematikken på mange forskellige måder og også spurgt eleverne, men det har været svært at finde årsagerne og få greb om, hvad vi hvad skal gøre. Så vi er jo ikke rigtig lykkes med at vende kurven.

Derfor har vi valgt i vores nye strategi ikke at tale så meget om, hvad der ikke virker, men i stedet tale om, hvad der virker. Vi vil tale om, hvordan vi skaber et uddannelsesmiljø, som er så attraktivt, at det skaber sociale og faglige fællesskaber, som vores elever gerne vil være en del af og slet ikke ønsker at forlade.

 

Hvad har fået jer til at lade jer inspirere af netop højskolerne, og er der ikke langt fra højskoler til kompetencegivende uddannelser?

Vi kiggede ud i verden og tog på studieture for at se, hvor fællesskaberne er bærende, og der fandt vi inspiration i billedligt talt ”højskolernes pejsestue” – der hvor engagement, socialt samvær og faglig læring mødes. Det er der en stærk tradition for på højskolerne, som jeg tror, vi kan lære meget af.

Formelt er der selvfølgelig forskel på en højskole og en SOSU-uddannelse, men jeg tror ikke, der er forskel på, hvordan der bliver skabt motivation. Der behøver ikke være en modsætning mellem det formelle og det at skabe motivation.

Jeg tror, vi skal skabe et så attraktivt, socialt og motiverende miljø, så vores elever altid kan huske deres år på vores skole. Ja det må også godt gøre lidt ondt at undvære fællesskaberne på skolen. Derfor er en af overskrifterne i vores strategi: Vi gør indtryk – og sætter aftryk.

 

Hvad er resultaterne af det strategiske arbejde, I har sat i gang?

Vi startede vores nye strategiske indsatser for to år siden. Det er et langt sejt træk, vi skal gøre. Vi kan ikke se resultater fra den ene dag til den anden. Men vi tror på, at vi skal gennemsyre alt, hvad vi gør i vores skoles dagligdag med ”højskole-ånden”.

Det handler om at gøre mange ting lidt anderledes. Det handler om at bevæge os fra 1:1 relationerne mellem lærere og elever til flere og mere uformelle møder og rum. Det handler om at bygge nye attraktive fællesarealer med f.eks. gratis kaffe. Det handler om, at lærerne går forrest og åbner for personlige fortællinger og det, der er svært. Ikke bare det, der står i bøgerne. For 50 % af SOSU’ernes arbejde handler om mennesker og relationer.

 

Hvis du skal give et meget konkret eksempel fra skolens hverdag på, hvad jeres nye strategier og ønsket om inspiration fra højskole-ånden betyder, hvad vil du så fremhæve?

Vores elevråd er et håndgribeligt eksempel, hvor jeg i dag oplever, at vi har succes med at engagere eleverne på helt nye måder. Det har været svært, og vi har hentet inspiration fra mange andre uddannelsesinstitutioner, som har kæmpet med den samme udfordring: Hvordan aktiverer vi vores elevråd?

Det begyndte at lykkes i 2019. Vi strammede rytmer og processer i alt omkring elevrådet med faste møder og nye valgprocedurer i klassen med krav om, at fire meldte sig, og at der blev afholdt rigtige valg. Altså ikke bare den første og bedst der meldte sig. Både ledelse og klassernes kontaktlærere italesatte elevrådet og valgene og deres vigtighed meget tydeligt. Vi bevilgede også en stor sum penge, 200.000 kr. årligt, med meget frie rammer for, hvad eleverne kan bruge pengene til.

Det har bl.a. ført til morgensamlinger i ”Corona-format”, hvor eleverne er medværter som i tv-shows, de har lavet videoindslag og har f.eks. forberedt spørgsmål til borgmesteren, der kom på besøg.

 

Hvordan kan eleverne bruge de kompetencer, når de kommer ud på arbejdspladserne efter deres uddannelse?

Efter vi begyndte at holde fysiske møder igen, var det tydeligt og tankevækkende, hvor skræmmende eleverne finder det at træde frem og stå på scenen foran alle andre.

Det har vi lært meget om fra et studiebesøg på et gymnasium, hvor lærerne først præsenterede en bordtennisturnering, og derfra fik elever, der spillede bordtennis, til at stille sig frem og annoncere de næste arrangementer, indtil det til sidst blev oplevet som elevernes egen bordtennisturnering.

Det kræver faktisk kompetencer at stille sig op. Og det gør det jo altså også for eleverne, når de efter uddannelsen stiller sig op foran pårørende eller ved personalemøder på arbejdspladserne.

Kommunerne efterspørger i dag, at de gerne vil have elever, der tør stå frem også i vanskelige situationer.

Det er også en faglighed, og det er derfor et ganske godt og symbolsk eksempel på, hvordan en højskole-ånd kan være vigtigt både socialt og læringsmæssigt.