De unge på erhvervsuddannelserne trives bedre end de unge, der går på de gymnasiale uddannelser. Det viser en ny undersøgelse.

 

En undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at elever på erhvervsuddannelserne er langt mere motiverede og trives med det, de laver i forhold til unge, der går på en gymnasial uddannelse. Selvom det kun er 20 procent af de unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, hviler de mere i deres valg og føler sig mindre pressede i forhold til unge, der har valgt gymnasiet.

Ifølge undersøgelsen er en af grundene til den gode trivsel, at de unge på erhvervsuddannelserne har en stor indsigt i deres interesser og ved, hvad de gerne vil arbejde med i fremtiden. Det tager en del af presset, øger trivslen under uddannelsen og giver de unge en følelse af at være tilfredse.

Når man sammenligner trivslen blandt eleverne på landets erhvervsuddannelser, ligger SOSU-skolerne helt i top. Så udover at tilbyde eleverne en uddannelse, der gør en stor forskel for andre, giver SOSU-skolerne også eleverne en uddannelsestid med meget høj trivsel og tilfredshed.

Læs hele undersøgelsen fra EVA her.


Læs mere om uddannelserne her.

Læs også: ”Jeg har fået akademisk dannelse og personlig udvikling i én uddannelse”