Ny rapport viser, at fordomme ofte kommer i vejen for SOSU-medarbejdere. Virkeligheden er nemlig en helt anden end den almindelige danskers opfattelse. Her er borgeren, livskvalitet, nærvær og relationsarbejde i centrum, når SOSU-medarbejderen skal beskrive sit arbejde. Forskeren bag rapporten er selv chokeret over, hvor langt fordommene om faget ligger fra det reelle stykke arbejde, SOSU’en udfører. Medarbejdere, der er stolte af deres arbejde og ser, at de gør en forskel. Alligevel møder de dagligt modstand af både offentlighedens uvidenhed og i den øgede mængde administration.   

Når SOSU-hjælpere og -assistenter beskriver deres arbejde, er der stor forskel på, hvad de fortæller – og hvordan samfundet generelt opfatter faget. Det er et problem i disse svære rekrutteringstider. Den gode nyhed er, at faget indeholder rig mulighed for personlig og faglig udvikling – hvis medarbejderne ellers får lov til at gøre deres arbejde i stedet for at kæmpe med administration og andre menneskers fordomme.

Det viser en ny rapport fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) undersøger SOSU-hjælpere og -assistenters arbejde i kommunerne.

I en artikel i FOA fortæller projektchefen, Sidsel Vinge, hvor overrasket hun er over den store forskel, SOSU’er gør for det enkelte menneske. Hun siger blandt andet:

“Det er grotesk, hvor underbelyst det arbejde, som de [SOSU’er] udfører, er. Og det er med til at skabe et helt forkert billede af de to største medarbejdergrupper, vi har i det kommunale sundhedsvæsen.”

Livskvalitet og relationsarbejde er kernekompetencer

Når medarbejderne skal beskrive deres arbejde, er det ikke praktiske ting som sårbehandling eller medicinering, der er i centrum. De fokuserer entydigt på relationsdannelse som en kernekompetence. Hvordan de ved kontinuerligt og tålmodigt arbejde kan skabe tillid til den syge borger og dermed få lov at hjælpe. Hvor topmålet af succes, er når borgeren opnår at kunne ting selv, de aldrig havde troet muligt.

Med cirka 37.000 hjælpere og 30.000 assisistenter udgør SOSU-medarbejderen den klart største faggruppe i sundhedsvæsnet. Og de taler med stolthed om deres arbejde. De ser det ikke som, at de leverer en ydelse til borgeren. Noget betegnelsen af kommunernes ”ydelseskataloger” ellers lægger op til.

Assistenterne beskriver tværtimod deres rolle som ”tusindkunstner” og ”små sygeplejersker”, der kan favne både sygeplejerskers og hjælperes faglighed og opgaver. Hjælperen ser sin primære funktion som at yde omsorg og nærvær for borgerne.

Øget dokumentationskrav tager tid fra borgeren  

Desværre viser rapporten, at der er sket en udvikling i faget med mere administrationsarbejde, mindre tid med borgeren og mindre af den kontinuerlighed, som er så afgørende for at kunne gøre sit arbejde godt og skabe tillid i samarbejdet med borgeren. Der er især denne udvikling, der gør, at de ellers så dedikerede medarbejdere ikke vil anbefale jobbet til andre. Denne indstilling øges særligt i tider med megen negativ omtale. Det giver medarbejderen en følelse af ikke at kunne ændre på folks fordomme om faget og konstant at blive mødt med uvidenhed om, hvad de rent faktisk laver.