To undervisere fra SOSU-skolerne har chancen for at vinde prisen for årets diplomopgave i erhvervspædagogik. Kåringen sker den 28. februar på NVE-konferencen i København.

Bettina Rasmussen fra SOSU H (tidligere SOSU C) og Malene Visby fra Social- og Sundhedsskolen Esbjerg har begge taget Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik med bravour. Faktisk har de gjort det så godt, at deres afgangsprojekter er nomineret til prisen for Årets DEP-opgave.

  • Bettina Rasmussen, SOSU H, Digital praksis
    Afgangsprojekt har fokus på praksisnær undervisning. Projektet inddrager digitale teknologier på en ny og eksperimenterende måde og afspejler en innovativ tilgang til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Der er tale om en egentlig redefinering, eftersom der skabes nye produktions- og interaktionsmuligheder.
  • Malene Visby, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, Hvordan oplever social- og sundhedsassistenteleven, at hun kan anvende de personlige egenskaber, der er centrale for social innovation i sin praksis?
    Afgangsprojektet tager udgangspunkt i en konkret og aktuel problemstilling i forhold til udvikling af SOSU-elevers sociale innovative kompetencer. Udvikling af undervisningsforløbet er sket med fokus på, hvordan elever kan bevæge sig fra forståelse af et problem til idéer til handling og realisering. Dvs. at der med forløbet er et ønske om, at eleverne trænes i at udvikle ideer til, hvordan deres praksis kan forbedres. Fokus i forløbet er på værdiskabelse, det vil sige, at elevernes idéer kan betyde en form for værdi for andre end dem selv.

De tre bedste afgangsprojekter kåres ved NVE-konferencen den 28. februar kl. 10.

I alt er otte projekter nomineret. Projekterne bidrager alle til viden om og udvikling af praksis ude på erhvervsuddannelserne og kan bruges som inspiration for alle lærere og ledere på de danske erhvervsskoler.

Læs mere

Se Årets DEP-opgaver og de nominerede her

Find program og tilmelding til konferencen her

To undervisere bag prisvindende projekter i erhvervspædagogik