Med flere end 3000 fødsler i hænderne kender social- og sundhedsassistent Bettina Malling til de mange situationer, der kan opstå under en fødsel. Vi følger hende under endnu en fødsel på Rigshospitalets fødegang.

 

Af Tobias Lauritzen

På Rigshospitalets fødegang er social- og sundhedsassistent Bettina Malling ved at gøre klar til den næste fødsel. Hun sikrer, at alle apparater virker, som de skal: Iltmasken og iltcylinderne, varmelampen, der skal hjælpe det nyfødte barn. Kanylerne til blodprøven, der fortæller jordemoderen, om barnet har det godt ved fødslen, skal være klar, og medicinskabet fyldes op. I et depotrum fylder hun et varmeskab med dyner, håndklæder og lagner, som barnet svøbes ind i efter fødslen. Om lidt er det hele klar, og stuen kan tage imod den næste fødende.

På fødegangen har social- og sundhedsassistenten en række nøgleopgaver. De gør stuen klar til fødsel, de assisterer under og efter fødsel, og når fødslen er overstået, gør de klar til den næste, rydder stuen, og kalder rengøringen ind. Under fødslen er assistenten stuens blæksprutte. Hvis der er udslag på barnets hjerterytme, hjælper de med at analysere skalp-ph’er, der er en blodprøve fra barnets hoved, som tages under fødslen, hvis der er behov for at sikre, at barnet har ressourcer til at klare fødslen. Hvis der opstår større blødninger efter fødslen, bistår social- og sundhedsassistenten ved at tilkalde lægehjælp, hente medicin, måle blodtryk og veje blødning.

Bettina Malling møder ind en morgen med grønt flag på fødegangen. Det er en god dag at være på besøg og følge hendes arbejde. For en fødegang lever sit helt eget liv: Enten hænger et grønt, et gult eller et rødt flag og flagrer ved indgangen, hvor de fødende par tages imod. Det grønne flag symboliserer, at der er tid til det, der skal være tid til. Skiftes der til gult flag, intensiveres arbejdspresset og enkelte opgaver nedprioriteres. Bliver flaget rødt, er der flere ikke-kritiske opgaver, der nedprioriteres for at sikre personale til alle fødsler.

“Flagets farve bestemmer egentlig min dag. Hvis jeg møder ind, og der er rødt flag, skal jeg hurtigt hjælpe til på en stue. Er der grønt flag, har jeg god tid til at gøre stuen klar. Så gør jeg en masse stuer klar og køber mig tid til senere”.

Bettina er i gang med at fastspænde en ny iltpumpe og en sugeslange, der suger fostervand eller slim, på et mobilt børnebord, da alarmen ringer.

Det er tid til at assistere en fødsel, et barn er på vej.

Inde på stuen er fødslen allerede meget fremskreden. Social- og sundhedsassistenten tilkaldes, når barnet er tæt på at blive forløst.

Som det allerførste præsenterer hun sig selv, får øjenkontakt med faderen og moderen, afkoder stemningen i lokalet og stiller sig selv følgende spørgsmål: Har det været en problematisk fødsel indtil nu? Har moderen eller faderen brug for ekstra støtte? Bagefter opdaterer hun sig med jordemoderen: Hvor lang tid er der til fødsel?

Moderen er ti centimeter åben, og fødslen er kun et kort øjeblik væk.

Bettina Malling går straks i depotrummet. Her henter hun håndklæder og dyner fra varmeskabet, displayet viser 60 grader, og dynen er varm som, når man tager vasketøj ud af tørretumbleren. På stuen placerer hun dynen og puden på Sechersbordet, det ligner et puslebord, og hun tænder for varmelampen, der hænger over madrassen, hvor babyen kan ligge og få hjælp, hvis der er komplikationer. Babyen får kun ilt eller suges med en slange, hvis der er komplikationer, for eksempel hvis babyen har slugt grønt fostervand.

Fødslen nærmer sig

Bølgerne af veer er tættere og tættere. Barnet skimtes i skedeindgangen. Faderen er tydeligt påvirket af sin kones smerter, og Bettina Malling siger det nødvendige til ham. Fortæller, at alt er, som det skal være, at barnet har det godt, at de alle sammen “klarer det så flot”, og så henter hun et glas vand til ham, mens jordemoderen har hele sit fokus på moderen.

Et langtrukkent skrig bliver sendt gennem stuen, moderen holder fast i sin mands arm, mens Bettina Malling har fugtet en klud, som hun lægger på kvindens pande.

Kvinden løfter sin overkrop, krummer sammen, mens hun tager fat under sine knæhaser. Hovedet er ude. Pres!

I en ve bliver barnet født. Der fødes en levende pige.

Med det samme noterer Bettina tidspunktet: 12.47. Og opretter barnets CPR-nummer og melder fødslen til Indenrigsministeriet. Kort efter spytter en maskine et CPR-armbånd ud, som barnet får om håndleddet.

Hele barnets krop er smurt ind hvidgult fosterfedt. Bettina tørrer væsken af det lille spædbarn med en stofble, bagefter svøber hun den lille pige ind i en dyne, så barnet ikke bliver fugtigt og koldt. Hun lader dog et tyndt lag fosterfedt blive siddende. Det har godt af at trænge ind i huden.

Barnet ligger nu på moderens bryst.

Det er væsentligt, at barnet skriger inden for det første minut, så lungerne foldes ud. Jordemoderen informerer moderen om dette, mens Bettina nusser barnet på ryggen og under fødderne for at fremprovokere en reaktion. Den lille barnefod vibrerer let, men skriget udebliver.

Der forsøges nu med små kneb i fødderne, og så kommer det første lange barneskrig. Det sidste skridt ville have været at give barnet K-vitamin ved en indsprøjtning i låret.

Blodprøver og ekstra mad

Fra fødebordet tager Bettina Malling to kanyler. Det er tid til at foretage en navlestrengs-ph, som skal vurdere, om barnet har haft det godt under fødslen.

“Jeg vil gerne have lov til at tage nogle prøver fra navlestrengen. Det er noget, vi anbefaler, at alle børn her på Rigshospitalet får taget, og det gør ikke ondt på barnet. Er det i orden med dig?”.

Moderen nikker godkendende. Barnet ligger på hendes overkrop med en lille dyne om sig. Navlestrengen løber fra barnet ned til moderkagen, som stadig er inde i moderen.

Navlestrengen er hvid, lidt blålig og næsten gennemsigtig. Inde i strengen løber tre blodbaner: Arterien som er et tyndt blodkar, der leder blodet væk fra hjertet, og venen som er tyk og leder blodet til hjertet. Med plastikhandsker om hænderne vender og drejer Bettina snoren, til hun finder et godt sted at stikke. Da kanylen er fyldt med blod, trækker hun den ud af arterien og lægger et kort pres med fingrene på navlestrengen, som nu bløder lidt. Bagefter finder hun den tykke vene med en ny kanyle. Da den også er fyldt trækker hun straks kanylen af og sætter prop i, mens hun vender og drejer beholderne med blod mellem sine fingre, så blodet blandes og ikke størkner. Hvis barnet har det godt, bliver partneren tilbudt at klippe navlestrengen over efter ca. 2 minutter.

Med de to prøver blod i hænderne går Bettina Malling mod testrummet, hvor blodprøverne bliver analyseret af en ABL-maskine.

“Hvis tallene ikke er stabile, og barnet viser tegn på ikke at have haft det godt under fødslen, bliver en børnelæge tilkaldt, og det vurderes, om barnet skal på neonatalafdelingen, hvor der er akutstuer til spædbørn”, forklarer hun, mens maskinen langsomt printer resultaterne ud.

Den næste fødsel

Efter kort tid får moderen nye, lette veer, og moderkagen fødes.

Bagefter tager Bettina Malling moderkagen med til skyllerummet, hvor moderkagen opbevares i et køleskab.

I et skab finder hun en skål, som den store mørkerøde moderkage puttes i og vejes. Det ligner et træ med sine mange forgreninger og kar, det sidste af navlestrengen sidder stadig fast, og fosterhinden, som babyen har ligget inden i ses tydeligt.

“Hver moderkage er unik ligesom et fingeraftryk. Nu vejer jeg den lige. Jo større barn, jo større moderkage, og her har vi os en stor pige”.

Blodprøverne er analyseret
Da computeren er færdig med at analysere blodprøverne, kan Bettina se, at prøverne afviger en smule fra normalen, og barnet har brug for mad hurtigt for at kunne holde sit blodsukker. Derfor beder jordemoderen hende hente modermælkserstatning fra et køleskab i medicinrummet, som hun varmer i mikrobølgeovnen i få sekunder, ellers bliver mælken for varm.

Helt bevidst gives mælken aldrig med sutteflaske, men med bæger eller sprøjte, da det er to forskellige teknikker at få mælk fra en flaske eller fra et bryst. En sutteflaske ville nemlig kunne forstyrre etableringen af amningen.

Mens moderen får et kort hvil, sætter Bettina Malling sig med barnet i en stol. Det kan nemlig være vanskeligt at give barnet mælk, når det ligger hos moderen. Faderen sidder i en stol ved siden af. Han hjælper med at løfte bægeret mod barnets mund som i små slurke får mælken ned.

Ammehjælp og fejring med ristet brød og dannebrog 

Mens den nybagte familie får et velfortjent hvil, gør Bettina Malling en rullende bakke klar med grøn dug, dannebrogsflag, kopper, en kande kaffe og tallerkner med ristet brød, syltetøj, frugt, ost og smør.

Bettina kører festmåltidet ind til parret og den nyfødte baby og ønsker endnu engang tillykke.

Da Bettina lidt senere ser til den lille familie, spørger moderen hende, om hun kan hjælpe med amningen. Efter princip er det bedst, at personalet hjælper ved mundtlig vejledning. Men i dette tilfælde er det ikke nok.

“Er det okay, at vi sammen rør ved dit bryst?”

Sammen rykker de brystet, så brystvorten presser imod barnets gane, og Bettina retter på barnet, så det ligger helt tæt ind mod moderens bryst. Efter lidt tid lykkedes det, og babyen tager fat og suger mælk ind.

Moderen påpeger også, at der er meget blod i hendes bind. Bettina tjekker efter. Hvis blødningen svarer til mere end en kraftig menstruation, skal hun reagere.

“Jeg kan godt se, at du bløder lidt, men selvom det ser ud af meget, er det ganske naturligt, jeg vil dog gerne lige mærke efter på din mave”.

Hun trykker ved navlen for at se, om livmoderen har trukket sig sammen. Hvis maven er hård, og livmoderen er højere end navlen, skal hun tilkalde en jordemoder. Men alt er heldigvis, som det skal være.

Da parret har spist og drukket og har det godt, tager de enten hjem efter 4-6 timer, eller også flytter de til barselsgangen, som ligger på den anden side af fødegangen.

Og så er det tid til et skift. Bettina begynder at gøre klar til den næste fødsel, tager linned, dyner og håndklæder af sengen – det hele skal til specialvask for at fjerne fostervand, blod og afføring fra barnet. Bagefter tømmer hun skraldeposer fyldt med bind, vaskeklude, bleer, fjerner slangerne fra lattergasmaskinen og fra saltvandsdroppet og arrangerer til sidst, at rengøringen kommer.

BLÅ BOG OM SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT BETTINA MALLING

  • Assisteret ved flere end 3000 fødsler
  • Hospitalserfaring siden 1990
  • Medicinske afdelinger, gynækologisk sengeafdeling
  • Arbejder på fødegang, barselsgang og ambulatoriet for gravide
  • I de sidste ni år været praktikvejleder for social- og sundhedsassistentelever
  • Har altid villet arbejde på hospital og er taknemlig over at være med til så vigtig og betydningsfuld en oplevelse, som en fødsel er.

 


Læs også:
SOSU: Jeg bruger relationen og tilliden til at forbedre borgernes liv
Fra kundepleje til demenspleje
Når små ting gør en stor forskel