Nye tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at unges søgning til erhvervsuddannelserne er uændret sammenlignet med sidste år.

Igen i år søger omkring 20 % af de unge mod erhvervsuddannelserne, og det til trods for Covid-19 og de udfordringer pandemien har medbragt.

På SOSU-området gør det samme sig gældende. Søgningen til SOSU-skolerne er heller ikke faldet, og det tegner et flot billede af, at selvom skolerne det sidste år har måtte kæmpe mod pandemiens udfordringer med kreativitet, nytænkning og dygtighed, har deres enorme indsats givet pote:

– Vores medarbejdere på skolerne har arbejdet hårdt og fundet kreative løsninger på erstatninger for den normale fysiske brobygning. Det hårde arbejde har betalt sig, og det er lykkedes at holde søgningen til erhvervsuddannelserne stabilt, siger Per B. Christensen, formand for Danske SOSU-skoler Bestyrelserne.

Læs mere og se tallene her.