Alt handler om kommunikation og relation. Om du er produktchef i en mediebranche, eller du bliver rørt over en lille håndgestus som SOSU-assistentelev på et hjem for demente. Det har 63-årige Marianne Deligniéres indset, da hun for et par år siden skiftede kunderne i habitter ud med borgere i skrøbeligt sind.  

 

Af Pia Fjorback

”Hvornår tænker du så at gå på pension?”

Selv om svaret altid var ’ikke de næste ti år’, vidste Marianne Deligniéres godt, at det heller ikke blev denne gang, hun landede jobbet. 62 var en skidt alder at blive fyret i. Over 200 job havde hun søgt. Adskillelige samtaler og 2. samtaler, og hver gang gik jobbet til en yngre kandidat.

CV’et fejlede ikke noget. Marianne Deligniéres havde arbejdet i Københavns mediebranche og var produktchef og mediekonsulent i en af Nordens største mediekoncerner.

Efter en nedskæringsrunde og efterfølgende fyring, mere end 200 ansøgninger og kaffemøder, var hun klar til at starte på noget helt andet. Hvor der ikke var tvivl om, at hun kunne bruges og værdsættes. Hvor alderen ingen betydning havde. Så hun skiftede kundeplejen ud med ældrepleje.

I sommeren 2020 skrev hun under på en elevaftale med Svendborg kommune som social og sundhedsassistent-elev. Vejen dertil var dog ikke lige nem. Først da ordningen med at tage en SOSU-uddannelse på dagpenge kom til Svendborg kommune, blev det muligt for Marianne Deligniéres at sadle om til det fag, hun så masser af spændende muligheder i: Jobbet som SOSU-assistent. Det var efter de utallige ansøgninger til alt fra skolesekretær til kirketjener, et forgæves opkald til jobcenteret om at få dagpengeordningen til Svendborg og halvandet år i ledighed, der kunne knække de fleste, og som hun så andre blive syge af.

Ville ikke gå fra hus og hjem

”Jeg havde hørt i radioen, at man kunne blive uddannet SOSU-assistent på dagpenge på Bornholm. Men på jobcenteret i Svendborg fik jeg at vide, at det ikke var en ordning, som fandtes hos dem. Jeg ville ikke sælge mit hus for at få råd til at studere. Jeg var flyttet fra København til Fyn. Jeg havde søgt alt inden for min branche – og en hel masse uden for. Men grænsen gik, hvis jeg skulle gå fra hus og hjem”.

Heldigvis fik hun kun få uger efter et opkald fra kommunen: Det var nu muligt at få dagpenge, mens man uddannede sig som SOSU-assistent. Var hun stadig interesseret?

”Om jeg var interesseret?! Jeg skyndte mig ned til Demensbyen i Svendborg. Det var et fantastisk sted med søer, haver, blomster – sågar en campingvogn, så de demente, der havde været glade for at campere kunne sidde der og drikke deres kaffe. Jeg vidste, at jeg skulle have fire ugers praktik for at kunne begynde på uddannelsen, så jeg lavede en aftale med lederen. De ville gerne ansætte mig.”

Allerede her fik den tidligere mediekonsulent smag for branchen. Og i arbejdet med de demente kunne hun til fulde benytte sig af den livserfaring, der i medieverdenen blot placerede hende faretruende tæt på pensionsalderen.

Bliver rørt over den forskel, hun gør

”Alle vil gerne fortælle om sig selv, hvis du bare gider lytte. Når du ved, hvordan du virkelig lytter, så når du hurtigt ind til et menneske. Lærer deres behov at kende. Det gælder for alle mennesker. Både de kunder, jeg samarbejdede med og de ældre borgere, jeg mødte i Demensbyen. Det hele handler om kommunikation og gode relationer. Her har jeg virkelig lært meget fra mediebranchen. På SOSU-skolen lærer vi om smalltalk, aktiv lytning, konflikthåndtering m.m. Alt dette har jeg brugt i min tid, hvor jeg arbejdede med kunder”, siger Marianne Deligniéres, der har rejst i det meste af verdenen og mødt et hav af forskellige mennesker.    

Nu oplevede hun, hvordan hendes evne til at kommunikere og skabe tillid gav hende gennembrud, når hun som SOSU-assistentelev var sammen med selv meget syge borgere. Ofte uden et sprog.

”Jeg bliver så glad, når jeg ser dét der livsglimt i et menneskes øjne. Når vi sidder på en bænk, og han pludselig tager min hånd og giver den et lille kys. Når én, der ellers ikke har et sprog, begynder at synge med på ’Kom Maj, du søde milde’. Når vi pludselig kan grine helt ned i maven sammen. Jeg har normalt ikke let til tårer, men når jeg opnår den kontakt og oplever, hvilken forskel jeg gør, bliver jeg meget rørt”.

 

Det er lidt ligesom med kørekortet

Marianne Deligniéres er lige begyndt på sin første praktiktid på et plejehjem i Gudbjerg. Og selvom det har været både spændende, sjovt og af og til hårdt at være på skolebænken igen, er det praktikken, hun glæder sig mest over.

”Jeg skal virkelig nyde at være elev nu! Livserfaring er ikke alt, og jeg skal være ydmyg og suge til mig af alle de dygtige mennesker på plejehjemmet. Vi har mange gode fag på skolen. Men det er lidt ligesom med kørekortet. Det er først, når man er ude på vejene, man rigtigt lærer at køre bil”.   

 

Danmark har brug for 40.000 flere SOSU’er

I 2028 viser prognoser, at Danmark kan risikere at mangle over 40.000 medarbejdere i ældreplejen. Der bliver flere og flere plejekrævende ældre, og store årgange af SOSU-medarbejdere går på pension. I anledning af social- og sundhedsuddannelsernes 30-års jubilæum i 2021 bringer vi her en række interviews med ledere fra SOSU-uddannelserne om deres perspektiver for, hvad der skal til for at løse denne store samfundsudfordring

 


Læs også:

Fyns Amts Avis: Efter 200 jobansøgninger fik hun nok: 63-årige Marianne uddanner sig til sosu-assistent

17-årig SOSU-assistentelev: Når små ting gør en stor forskel