Regeringen har et snævert fokus på, at pædagoger skal ud i daginstitutionerne. Pædagogiske assistenter er mindst lige så gode, men de bliver ikke anerkendt.

Debatindlæg af Lisbeth Nørgaard, formand for Danske SOSU-skoler i Altinget Uddannelse 16. januar 2020

I disse dage raser Skills-feberen. Vi fejrer dygtige faglærte. Under DM i Skills hepper jeg som formand for sosu-skolerne selvfølgelig på vores seje sosu-deltagere i konkurrencen.

Men jeg glæder mig mindst lige så meget over, at vi under konkurrencen også præsenterer elever fra vores skoler, der uddanner sig til at være pædagogiske assistenter.

Den faggruppe har vi i dén grad brug for, hvis Christiansborg og kommunerne skal kunne indfri befolkningens helt berettigede forventninger om, at der på daginstitutionerne er faglært personale nok.

Så vores børn og unge får omsorg, nærvær og tryghed, så de trives og udvikler sig. Dét er pædagogiske assistenter eksperter i. Og historisk set er det en af de mest søgte erhvervsuddannelser.

Forskel anerkendes ikke

Hvorfor ansætter og uddanner vi dem så ikke i hobevis?

Fordi regeringen holder fast i kvoter, der dikterer, hvor mange vi må optage på uddannelsens grundforløb. Fordi regeringen har bestemt, at der fortsat skal være dimensionering på uddannelsen. Og fordi der i de velmenende politiske tiltag for bedre normeringer og flere pædagogisk uddannede medarbejdere fokuseres enøjet på pædagoger.

Det betyder, at vi ikke kan optage og uddanne alle de elever, der kan og vil være pædagogiske assistenter. Det giver ganske enkelt slet ingen mening i en tid, hvor landets daginstitutioner i dén grad mangler uddannet personale.

Det er, som om man ikke vil anerkende den store forskel, som pædagogiske assistenter kan gøre for børn, unge og kolleger på de danske daginstitutioner.

Der er brug for, at regeringen går i front for at skippe de begrænsende kvoter og hæve dimensionering, så vi må optage flere elever på uddannelsen, og der bliver øget incitamentet og kravet til kommunerne om at ansætte pædagogiske assistentelever i praktik.

Vi vil fra vores side gøre, hvad vi kan, for at få de pædagogiske assistenter eksplicit på dagsordenen i de videre forhandlinger om en konkret model for minimumsnormeringer, som er vedtaget i finansloven for 2020.

For vores børn skyld

Det er meningsløst at tilsidesætte og lægge politiske bånd på en uddannelse, der i den grad kan bidrage til et af samfundets vigtigste opgaver: at tage sig af vores børn og unge.

Pædagogiske assistenter bidrager med teori, metoder og praktisk erfaring til at styrke trivsel og udvikling hos både børn, unge og voksne. De bidrager til faglig udvikling og læring i forhold til pædagogisk praksis.

Uddannelsen er et godt supplement og en vigtig fødekæde til pædagoguddannelsen og en hurtig vej til formel opkvalificering af ufaglærte. En pædagogmedhjælper over 25 år med to års relevant erhvervserfaring kan blive faglært på blot 42 uger.

Det er en uddannelse, som historisk set har været en af de mest populære erhvervsuddannelser. Både sidste år og i 2018 blev der indgået betydeligt flere praktikpladsaftaler end minimumsdimensioneringen på 700 praktikpladser – henholdsvis 1.246 og 1.271.

Vi kan og skal optage og uddanne endnu flere elever på den pædagogiske assistentuddannelse, end vi gør i dag. For vores børns skyld. For regeringen er der også den sidegevinst, at det bidrager til målet om, at endnu flere skal tage en erhvervsuddannelse. Men det kræver, at regeringen sætter den pædagogiske assistentuddannelse fri.

Det er vejen til flere faglærte, der kan skabe tryghed, udvikling og trivsel for vores børn og unge i den nære fremtid.

 

Pia Olsen Dyhr: Pædagogisk assistent er fremtidens uddannelse