Antallet af ældre stiger, og der er ikke hænder nok til at tage sig af dem. Hvad vil det betyde for os, når vi selv bliver gamle, og hvordan løser vi problemet?
De spørgsmål forsøger TV SYD at besvare i uge 8, hvor de i en programserie sætter fokus på hjemmeplejen.

Det er efterhånden alment kendt, at der er flere ældre, end der er hænder til at tage sig af dem.
Det er en udfordring, som SOSU-skolerne hele tiden kæmper for at komme til livs, men sandheden er, at det ikke er en opgave, skolerne kan løse alene.

Derfor kan vi ikke få hænderne ned over, at TV SYD i uge 8 har særligt fokus på hjemmeplejen – blandt andet med deres programserie ‘Hjemmehjælperne’, som har premiere den 20. februar kl. 19.30 på TV SYD og TV SYD Play.

Det kræver nemlig samfundsansvar og folkeoplysning at sætte SOSU-faget i et positivt lys fremfor de fordomme og uvidenhed fra samfundet, som nuværende og kommende SOSU’erne så ofte skal forsvare sig imod. Her har medierne en vigtig rolle. Så tak til TV SYD for at være deres ansvar bevidst.