Debatindlæg bragt i Politiken 9. marts 2019 af Lasse Breddam, formand for bestyrelsesforeningen for social- og sundhedsskoler
Foto:Privat

DER ER ÅBENBART et behov for at rangordne de unges valg af uddannelse ud fra en akademisk målestok, hvor noget er lavt og andet højt. Fristen for tilmelding til ungdomsuddannelserne er netop udløbet. Som sædvanlig affødte tidspunktet en debat om de unges valg. Jeg må konstatere, at åndssnobberiet lever ufortrødent videre i den forstand, at kun det almene er dannende, forpligtende og udviklende. Det er trist.

MIG BEKENDT har alle ungdomsuddannelserne det tilfælles, at de både danner og uddanner. De unge bliver socialiseret til at indgå i gensidigt forpligtende fællesskaber både i og uden for skolen – for sosu-uddannelserne og de øvrige erhvervsuddannelsers vedkommende også på en arbejdsplads. Der florerer en sejlivet myte om, at en erhvervsuddannelse giver begrænsede muligheder for videreuddannelse. At der i det hele taget er meget snævre grænser for at rykke sig fagligt og karrieremæssigt. Det er ganske enkelt forkert. De, der har interessen og evnerne, har med en sosu-uddannelse mange døre åbne til videre karriere og uddannelsesforløb med stor samfundsmæssig betydning og relevans. I mange tilfælde kan de gå direkte videre; i andre skal de supplere. Men de har ikke udelukket sig fra videreuddannelse eller specialisering, heller ikke på akademisk niveau.

VI HØRER FRA FLERE elever, at de i deres uddannelse på sosu-skolen gennemgår en både personlig og faglig udvikling. Det gælder, uanset om de tager uddannelsen som social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent. I min optik er en af katalysatorerne for den udvikling, som eleverne oplever, at de gennem hele uddannelsen, både i praktik og på skolen, arbejder med relationer. Ikke mindst med en forståelse for egen ageren i nogle af livets vanskeligste situationer. Situationer, der fordrer både et solidt kendskab til egen natur og karakter og en udpræget empati og rummelighed for medborgerens situation. Som eksempel indgår palliativ pleje – pleje af mennesker, der nærmer sig livets afslutning – naturligt i både uddannelse og praksis.

De erhvervsgymnasiale retninger htx og hhx har længe tiltrukket elever med behov for en praksisnær tilgang i det teoretiske. B-sosu ser gerne, at konceptet med erhvervsgymnasier fuldendes med et spor, der dækker velfærdsområdet. Det ønsker vi at gøre ved at tilbyde en højere velfærdseksamen (hvx) på vores skoler. Et gymnasialt spor, hvor de elever, der ønsker at videreuddanne sig inden for velfærdssektoren, kan få praksisnær undervisning i både de naturvidenskabelige og de humanistiske discipliner. Sosu-skolerne har både rammerne og geografien til at gøre dette til et attraktivt tilbud til de unge.

DER ER MANGE mulige veje og gode grunde til at gøre sosu-uddannelserne attraktive for unge og voksne elever. Det gør vi blandt andet ved at støtte op om, at alle uddannelser er og bør være uddannende og dannende. Det er en vej til at sikre nok faglærte til pleje, omsorg og et værdigt liv for borgere i Danmark i forbindelse med sygdom og alderdom.

Læs også

Debatindlægget på politiken.dk

Fine perspektiver i ny dimensionering for SOSU

Stærkt sammenhold om rekruttering

Politiken Debat: Gymnasieformand: De fleste unge vil i gymnasiet – lad nu de unge vælge frit