Øgning af kvalitet og kvantitet inden for pleje og omsorg sker ikke med årlige puljer, men ved hurtigere tilbagebetaling af hidtidige omprioriteringsbidrag og reelt stop for besparelser på social- og sundhedsuddannelserne.

Pressemeddelelse udsendt 30. august 2018
Af Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA, og Jeppe Rosengård Poulsen, formand for Danske SOSU-skoler

I regeringens finanslovsforslag for 2019, der blev offentliggjort torsdag den 30. august, lægges der op til, at besparelserne, det såkaldte omprioriteringsbidrag, på blandt andet undervisningsområdet, som SOSU-uddannelserne hører under, føres tilbage til de enkelte områder fra 2022, det vil sige Undervisningsministeriet. Hvis forslaget bliver vedtaget som fremlagt, vil der i 2022 være 470 millioner kroner målrettet initiativer på undervisningsområdet.

Umiddelbart gode takter. Vores samlede anke som henholdsvis faglig organisation og uddannelsesinstitutioner, er, at forslaget ikke løser de udfordringer, der er på velfærdsområdet. Opgaver som pleje, omsorg, trivsel og udvikling for børn, unge, voksne og ældre.

Anken bunder overordnet i to ting:

  • Velfærdsopgaver er ikke som fine vine, der kan lagres flere år. Der er brug for flere til at løse velfærdsopgaverne her og nu. Vi kan som samfund ikke vente fire år på, at den økonomiske prioritet af uddannelsesområdet, der er lagt op til i finanslovsforslaget, bliver realiseret.
  • Forslaget stiller ingen garanti for, at fremtidige fordeling af midler går til den nødvendige sikring af fortsat kvalitet og kvantitet af faglærte på velfærdsområdet. Social- og sundhedsskolerne, der uddanner social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, skal stadig spare to procent om året.

Optimalt ville besparelser på erhvervsuddannelsesområdet stoppe helt. Nu. Alternativt en kortere udsigt til tilbagebetaling af nuværende besparelser.

Ellers er opfordringen herfra, at regeringen vil omsætte øvrige tiltag i finanslovsforslaget, der berør social- og sundhedsområdet, til reel opprioritering af faget og uddannelserne.

Økonomisk bæredygtige rammer for uddannelse af fremtidens social- og sundhedsmedarbejdere er forudsætningen for et stærkt velfærdssamfund med pleje, trivsel, omsorg og udvikling.