Både internationalt og nationalt er der stor fokus på en nyere form for ledelse, når der tales læring. Formen kaldes Pædagogisk ledelse. Det arbejder de med på Randers Social- og Sundhedsskole for at skabe læring, udvikling og motivation hos både elever og medarbejdere.

Pædagogisk ledelse har gjort sit indtog – også på landets social- og sundhedsskoler. På Randers Social- og sundhedsskole arbejder de med pædagogisk ledelse som en del af skolens pædagogiske strategi. Det fortæller direktør for Randers Social- og Sundhedsskole, Maria Dyhrberg Rasmussen.

”Udviklingen går i retning af, at man på erhvervsskolerne generelt stiller endnu skarpere på ledelse i forhold til kerneopgaven, som er pædagogik og læring. Vi skal skabe læring for eleverne, velvidende, at både de og verden er foranderlige. Og det skal ske på et pædagogisk velfunderet grundlag. Pædagogisk ledelse er den rigtige ledelsestilgang i forhold til at understøtte dette grundlag”, siger Maria Dyhrberg Rasmussen.

Fokus på pædagogiske ledelseskompetencer er skærpet efter den seneste EUD-reform, der fordrer dokumenteret arbejde med pædagogiske ledelseskompetencer. Et tiltag, som afspejler internationale strømninger, der går i retning af, at også læring, ud over drift og økonomi, er parametre i ledelsesmæssige beslutninger. Det forklarer ph.d.-studerende i pædagogisk ledelse Anne-Birgitte Rohwedder. Hun er tidligere uddannelsesleder på Randers Social- og SundhedsSkole og er nu i gang med et fireårigt forskningsprojekt på skolen inden for feltet.

”Pædagogisk ledelse er en kompleks størrelse. Det handler om at fremme de pædagogiske lederes professionelle dømmekraft og styrke dem i at forholde sig kritisk og metarefleksivt til egen praksis og stille gode spørgsmål til underviserne”, siger Anne-Birgitte Rohwedder.

Formålet med forskningsprojektet er at undersøge, hvordan undervisningsobservationer og feedbacksamtaler mellem leder og medarbejder kan være med til at opbygge skolens kapacitet til at fokusere på læring på alle niveauer. Gennem observationer i klasserne og samtaler med lærerne får lederen nyttig viden om elevernes læring. Det kan hun bruge til at understøtte den enkelte undervisers udvikling og til at facillitere et lærende samarbejde mellem skolens undervisere.

Vil uddanne de dygtigste

En evidens- og forskningsbaseret tilgang til pædagogisk ledelse giver et kvalificeret udgangspunkt for at uddanne de dygtigste social- og sundhedsmedarbejdere. Det mener uddannelseschef hos Randers Social- og Sundhedsskole Helle Vestergaard Nielsen.

”Der foregår meget kompetent undervisning på vores skole allerede. Det er vigtigt, at der er ledelsesfokus på at sikre og fastholde kompetenceudvikling i forhold til undervisningen, så vi motiverer og fastholder eleverne. Vi ønsker jo, at flest muligt gennemfører deres uddannelse og bliver så dygtige som muligt i forhold til at kunne klare stadig mere krævende og komplekse opgaver”, siger Helle Vestergaard Nielsen.

Hun er i gang med en Master i Pædagogisk Ledelse ved Aalborg Universitet. Uddannelsen giver viden og teorier til at arbejde forskningsbaseret med pædagogisk ledelse i hverdagen på skolen. Det gælder på både det overordnede og konkrete plan med blandt andet rolleafklaring, motivation, feedback og videndeling, fortæller hun.

”Jeg får viden til at understøtte den pædagogiske strategi i samarbejde med øverste ledelse, uddannelsesledere og undervisere. Og jeg får viden til at komme med input til, hvad der vil fungere i undervisningspraksis ud fra forskning på området”, siger Helle Vestergaard Nielsen.

Hun oplever desuden, at samarbejdet om at udvikle undervisning og styrke elevernes læring også er motiverende for underviserne.

Dialog er vigtig

En vigtig del af processen er dialogen om, hvad pædagogisk ledelse er specifikt for Randers Social- og Sundhedsskole. Derfor mødes ledere og undervisere i mindre grupper til dialogmøder. Her taler de sammen om, hvordan man udvikler sig og udvikler sig sammen.

”Der er en stor opgave i at skabe en fælles definition af og et fælles sprog om begrebet pædagogisk ledelse. Det er vigtigt, at det formidles ud i hele organisationen, så det står klart for den enkelte, hvad det er og hvad det betyder for den enkelte. Det holder retning og skaber fokus”, fortæller Maria Dyhrberg Rasmussen.

Anne-Birgitte Rohwedder supplerer:

”Den enkelte organisation må finde de praksisformer, som virker for eleverne og giver mening for lige deres skole. Skal observationer for eksempel være spontan eller mere planlagte? Er det skolens strategi, der bestemmer, eller skal underviserne selv bestemme, hvad de ønsker feedback på? Dialogen er vigtig, men man kan ikke bare tale om det. Man må prøve det af. Der er ingen fast opskrift på pædagogisk ledelse. Men én ting er sikkert: Det flytter noget at have fælles fokus på elevernes læring”.