Formand for Danske SOSU-skoler, Jeppe Rosengård Poulsen, skal ”for første gang nogensinde” forholde sig til nedgang på hans skoler. Det er stort problem, når kernevelfærden samtidig skal løftes. Hvem skal udføre opgaverne, spørger han.

Bragt i Altinget Uddannelse 5. september 2017

”Vi skal lære at drive skole for lidt mindre. Det er en af foreningens store opgaver,” siger formand Jeppe Rosengård Poulsen fra Danske SOSU-skoler, når talen falder på den nære fremtid.

Aktiviteten falder nemlig ”for første gang nogensinde” på hans skoler.

Og det er problematisk.

”Vi kan se, at der kommer flere ældre i de kommende år, så der skal være nogen til at løfte opgaven,” siger han i interviewet nedenfor.
Interviewet med Jeppe Rosengård Poulsen er det sidste i en serie med en række af formænd på uddannelsesområdet.

Som en pæn portion af sine formændskollegaer ser Jeppe Rosengård Poulsen misforholdet mellem mål og midler til uddannelse som den helt store aktuelle udfordring.

”Man vil gerne have mere aktivitet i sektoren, men trækker samtidig penge ud af den,” siger han specifikt om erhvervsuddannelserne.

Læs hele interviewet her:

 

Hvilke tre emner får særligt din opmærksomhed i den kommende politiske sæson?

 

1. Afstanden mellem mål og midler

”Vi undrer os såre over, at politikerne holder fast i målene om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse, når man samtidig fastholder omprioriteringsbidraget på to procent. Det er en besynderlig måde at prioritere en sektor på. Man vil gerne have mere aktivitet i sektoren, men trækker samtidig penge ud af den.”

”Jo flere elever, desto flere penge får skolen – og omvendt. Så når vi har nedgang i aktiviteten, reguleres vi automatisk. Når man så regulerer os yderligere, så bliver det rigtig svært.”

”Når alle er enige om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse, så er politikerne også nødt til at investere i sektoren. Det gør man eksempelvis i sundhedsvæsenet, hvor man ruller omprioriteringsbidraget tilbage. Man kan ikke prioritere og skære ned på samme tid.”

2. Tiltrækning af nye elever

”Der er enighed om, at kernevelfærden skal have et løft i Danmark. Vi undrer os bare over, hvem der skal udføre opgaverne. Det er svært at forestille sig, at teknologier kan gøre det alene og lige nu oplever vi tilbagegang på vores skoler. Rekrutteringen her bliver utrolig vigtig.”

”Det bliver en af vores kerne-indsatsområder i de kommende år at gå i dialog med partnere i KL, regionerne, FOA og ministerierne om at løfte opgaven i fællesskab. Vi skal se på, hvordan vi gør det attraktivt at arbejde inden for vores sektor. Vi kan se, at der kommer flere ældre i de kommende år, så der skal være nogen til at løfte opgaven.”

”Vi kan se på vores optagelsestal, at vi ikke kommer til at opfylde dimensioneringen af uddannelserne for hverken social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere.”

“SOSU-skolerne har traditionelt set haft ældre elever end de øvrige erhvervsskoler. Med indførelsen af Grundforløb 1 og 2 kan man ikke længere komme på første grundforløb, hvis man har været ude i mere end ét år efter 10. klasse. Men det er sjældent, at fravær fra skole gør en bedre til at gå i skole.”

“Det er problematisk, fordi det så påvirker vores frafald på Grundforløb 2.”

3. Fleksibel adgang til Grundforløb 1

”Vi vil gerne have blødt op for adgangen til Grundforløb 1 i lovgivningen. Vi har voksne, som har brug for indledningen på Grundforløb 1, når de eksempelvis kommer fra 10-20 år uden for skolesystemet og skal starte hos igen.”

Hvordan ser du mulighederne for at kunne få lov til det?

”Umiddelbart har der været pænt lukket fra starten af. Men samtidig bliver man nødt til at erkende, at når det generelt ikke lykkes at rekruttere til erhvervsuddannelserne, så skal man lukke nogle døre op. Med EUD-reformen satte man gærdehøjder op i form af karakterkrav og begrænsede adgangen til grundforløbene. Over en bred kam må man bare konkludere, at det i alt fald ikke har fået flere elever ind på uddannelserne. Det var ellers målet.”

”Det er en god demokratisk tradition, at man evaluerer og forsøger at forbedre de reformer, man har vedtaget.”

Hvilke store opgaver venter dig selv som formand?

”Vi skal vænne en sektor og en forening til, at vi for første gang nogensinde skal forholde os til nedgang på vores skoler. Vi har øvet os i at ’downsize’ det seneste halvandet år. Det skal vi nok blive ved med i 2018. Vi skal lære at drive skole for lidt mindre. Det er en af foreningens store opgaver.”

”Vi er spændte på VEU-området, og hvordan det lander under trepartsforhandlingerne. Det kunne tyde på, at man vil lukke op for, at professionshøjskolerne kan rykke tættere på vores AMU-uddannelser. Så er vi spændte på, om man så også lukker op for, at vi kan få lov at udbyde noget af det, professionshøjskolerne udbyder i dag.”

Hvilket emne, sag eller debat håber du på, man kommer til at tale mindre om i den kommende tid?

”Jeg håber, man kommer til at tale lidt mindre om institutionerne over for hinanden, og fokuserer lidt mere på, hvordan man får det hele til at hænge sammen. Lad os bruge kræfterne på de unge og på at samarbejde lidt bedre.”

”Jeg kunne tænke mig at tale mere om eleverne og mindre om institutionerne.”

En lang række elever og studerende fra grundskole til universitet starter i disse dage på nye uddannelser. Hvilket godt råd vil du give du give dem?

”Nyd turen.”

”De tager de første skridt på deres faglige livsrejse, så det skal de bare nyde. De får kun lov en gang.”

 

Læs mere

SOSU-skolerne takker for grønt lys til forslag

SOSU-formand: Der er brug for SOSU’er for at sikre fremtidens velfærd