DEBAT: Nye tal viser, at færre unge tager en social- og sundhedsuddannelse, hvilket er en trussel for velfærdssamfundet. Det skriver formanden for Danske SOSU-skoler og giver fire bud på, hvordan man får flere unge på SUSU-uddannelserne.

Debatindlæg i Altinget af formand for Danske SOSU-skoler, Jeppe Rosengård Poulsen

Hvis man tæller antallet af unge, der er tilmeldt en erhvervsuddannelse efter deres 9. eller 10. klasse, er der blevet færre af dem i år i forhold til sidste år. 256 færre for at være nøjagtig. En særtrækning specifikt for social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk assistentuddannelsen viser en tilbagegang på 626 tilmeldte. En tilbagegang på knap 30 procent fra 2016 til 2017.
Trussel for velfærdssamfundet

Problemet er, at vi som samfund misser rigtig mange gode hænder og hoveder. Det er en trussel for velfærdssamfundet, at færre vælger en social- og sundhedsuddannelse, når vi lever i et samfund, hvor der bliver flere ældre, som lever længere. Det kalder alt andet lige på flere faglærte inden for social- og sundhedsfaget.

Ikke mindst er det ulykkeligt for de, der enten fravælger eller afskæres fra en uddannelse og et fag, de ellers er motiverede for. Der er brug for faglærte, der er drevet af at gøre en forskel for andre, og vi har i mange år talt om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse.

Men hvordan sætter vi handling bag ordene? Det er her nogle bud på:

1) Vi skal stå sammen

I forhold til rekrutteringen til social- og sundhedsuddannelserne har vi også brug for, at kommuner, regioner og private aktører hjælper med til at markedsføre uddannelserne, som leder frem til interessante jobs med personlig og faglig udvikling samt giver mulighed for at videreuddanne sig. Det vil Danske SOSU-skoler fortsat gerne bidrage til.

2) Mere fleksible politiske rammer

Vi har brug for fleksible politiske rammer, som giver skolerne det bedst mulige udgangspunkt for at hjælpe den nuancerede skare af elever på uddannelsen i at komme ind på og gennemføre uddannelsen.

3) Fleksibilitet på grundforløbets første del

Som det er nu, er grundforløb 1 udelukkende for elever direkte fra folkeskolen. Ved at inkludere elever der ikke kommer direkte fra folkeskolen i grundforløbets første del, kan vi tilbyde alle elever en god start på deres uddannelse og sikre, at de bliver rustet til at gennemføre den.

4) En tidlig indsats i folkeskolen

Vi ved, at det betyder noget, at eleverne i grundskolen kommer ud på erhvervsskolerne tidligere. En idé som også ekspertgruppen med Stefan Herman i spidsen påpegede i deres anbefalinger: “Bedre veje til ungdomsuddannelserne” med forsøg med EUD8 og EUD9. Det vil sige erhvervsskoleklasser allerede i 8. og 9. klasse.

Øvrige forslag kan være øget brug af brobygning og mulighederne i folkeskolens åbne skole, hvor SOSU-skolerne kunne byde ind med forløb som førstehjælp og sundhedslære. Det vil være med til at synliggøre, at faglighed er forudsætningen for at kunne yde omsorg og pleje.

Fremtidens velfærd

Der er flere positive tendenser at bygge indsatsen for flere unge på social- og sundhedsuddannelserne. Blandt andet stiger antallet af optagede på EUX Velfærd med over 40 procent fra 2016 til 2017. En KORA-rapport offentliggjort i fredags viser, at der generelt er en positiv indstilling til erhvervsuddannelserne, og at det nye grundforløb 1 med fokus på et godt ungdomsuddannelsesmiljø og trivsel tages godt imod af både elever, ledere og lærere. Potentialet i og nødvendigheden af at skabe og synliggøre attraktive social- og sundhedsuddannelser er der.

Lad os nu omsætte ord til handling og sikre fremtidens velfærd.

Læs også

SOSU-formand: Hvem skal løfte kernevelfærden?

SOSU-skolerne takker for grønt lys til forslag